• Afrika
  • Asien
  • Latinamerika
  • Den Arabiske Verden

HIV / AIDS og arbejdsmarkedet

I kølvandet på den 18. internationale AIDS-konference i Wien i slutningen af juli presser Den internationale fagbevægelse nu på for at regeringerne skal gå videre med en rettighedsbaseret tilgang til bekæmpelse af HIV og AIDS-pandemien.

"Selv om der er positive tegn på at HIV / AIDS-forekomsten i nogle lande er på vej ned, har millioner af HIV-positive mennesker fortsat ikke adgang til behandling, flere millioner er i høj risiko for smitte, og der er foruroligende tegn på en øget forekomst i flere andre lande," udtaler ITUCs generalsekretær Sharan Burrows. "Vi er nødt til at overvinde stigmatiseringen og diskriminationen, der stadig er almindelig over hele verden, at afsætte tilstrækkelige ressourcer til at stoppe spredningen af virus og at sikre at behandling er til rådighed for alle smittede."

Sharan Burrows udtrykker især bekymring over, at den globale økonomiske krise, og nedskæringer på offentlige udgifter til sundhed i særdeleshed kan være med til at underminere de fremskridt, der allerede er gjort. 

HIV/AIDS på arbejdspladsen
Den internationale delegation af fagforeninger understregede på konferencen i Wien betydningen af en indsats på arbejdspladsen i bekæmpelsen af pandemien, og pegede på at ILO på sin juni-konference i år vedtog en anbefaling omkring HIV / AIDS og arbejdsmarkedet. ILO's anbefaling, som er det første internationale menneskerettigheds-instrument, der fokuserer eksplicit på HIV og AIDS på arbejdsmarkedet, blev vedtaget med et overvældende flertal af ILOs delegerede. Anbefalingen fastslår, at det er utroligt vigtigt med en indsats på arbejdspladsen (herunder frivillige tests, rådgivning og beskyttelse mod forskelsbehandling) og fokuserer på behovet for støtte til de mest sårbare og udsatte.

Delegerede fra hele verden deltog i AIDS-konferencen, og antallet af deltagere rundede 20.000 i alt. Læs mere om konferencen her.

Læs mere om Ulandssekretariatets projekt i Etiopien om HIV/AIDS på arbejdspladserne i Etiopien.


Nyheder Del med dine vennerDel med dine venner

  • Bred international opbakning til Egyptens nye frie fagbevægelse: Revolutionen i fagbevægelsen kan ikke slås tilbageBred international opbakning til Egyptens nye frie fagbevægelse: Revolutionen i fagbevægelsen kan ikke slås tilbage Læs mere »
  • Danske computer-nørder i IT-samarbejde med unge i Swaziland og Zimbabwe: Lærlinge står bag ulands hjemmeside for ungeDanske computer-nørder i IT-samarbejde med unge i Swaziland og Zimbabwe: Lærlinge står bag ulands hjemmeside for unge Læs mere »
  • De brodne kar i Kenya bliver hevet i retten: Succes med den faglige kamp for rosenpigerne De brodne kar i Kenya bliver hevet i retten: Succes med den faglige kamp for rosenpigerne Læs mere »

Tilmeld dig vores nyhedsbrev:

Tak. Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev

Facebook RSS