• Afrika
  • Asien
  • Latinamerika
  • Den Arabiske Verden

Nyt projekt i Vestafrika

LO's og FTF's fælles udviklingsorganisation, Ulandssekretariatet, har netop fået Danidas godkendelse af et projekt, der skal hjælpe de vestafrikanske arbejdere i den uformelle økonomi til at få et socialt sikkerhedsnet, adgang til uddannelse og på sigt måske mikrolån via fagbevægelsen. Det skal skabe bedre job og mindske fattigdommens mange onde følger, og et pilotprojekt, der kører lige nu, viser, at det kan lade sig gøre.

Normalt vil fagbevægelsen ikke have noget som helst at gøre med sort arbejde og lonely riders på arbejdsmarkedet, der ikke overholder nogen regler eller overenskomster. Sådan har det også været i de vestafrikanske lande indtil for nylig, men det er fagbevægelsen i Vestafrika nu ved at lave om på. Og muligvis med dansk hjælp i de kommende år.

Fagbevægelsen i Ghana, Benin, Niger, Togo og Sierra Leone kæmper nu for at få organiseret eller i hvert fald få en slags associeringsaftale med arbejderne i den uformelle sektor. Det vil gøre det muligt for fagbevægelsen at være også de uformelle arbejderes talerør ind i regeringen og hjælpe disse arbejdere med at få adgang til uddannelse og få noget, der bare ligner et socialt sikkerhedsnet. I de institutioner og råd, der fx står for pensionsreformer, uddannelsesreformer og sociale reformer, er der typisk ingen andre end fagbevægelsen, der kan eller vil tale de uformelle arbejderes sag. Selv om de i alle landene udgør majoriteten af den samlede arbejdsstyrke.

Et nyt dansk projekt "Decent Employment in West Africa", som Danida netop har bevilliget godt 16 mill. kr. til at gennemføre, skal hjælpe fagbevægelsen i regionen med at udvikle gode eksempler og modeller for, hvordan landene kan øge den sociale sikkerhed og adgangen til erhvervsrettede kurser og bedre job for arbejderne i den uformelle økonomi.

Det er et problem i hele regionen, at denne store gruppe på arbejdsmarkedet stort set ingen rettigheder har i dag (læs også artiklen Uformel økonomi eksploderer i Vestafrikanske lande). Derfor er det nye projekt regionalt funderet - med et tæt samarbejde med toppen af fagbevægelsen i Benin, Sierra Leone, Ghana, Niger og Togo. Med i projektet er også den afrikanske filial af fagbevægelsens verdensorganisation, ITUC Afrika, der bl.a. har påtaget sig at sprede erfaringerne fra projektet til de øvrige lande i regionen.

Læs resten af artiklen på FTFs hjemmeside.


Nyheder Del med dine vennerDel med dine venner

  • Bred international opbakning til Egyptens nye frie fagbevægelse: Revolutionen i fagbevægelsen kan ikke slås tilbageBred international opbakning til Egyptens nye frie fagbevægelse: Revolutionen i fagbevægelsen kan ikke slås tilbage Læs mere »
  • Danske computer-nørder i IT-samarbejde med unge i Swaziland og Zimbabwe: Lærlinge står bag ulands hjemmeside for ungeDanske computer-nørder i IT-samarbejde med unge i Swaziland og Zimbabwe: Lærlinge står bag ulands hjemmeside for unge Læs mere »
  • De brodne kar i Kenya bliver hevet i retten: Succes med den faglige kamp for rosenpigerne De brodne kar i Kenya bliver hevet i retten: Succes med den faglige kamp for rosenpigerne Læs mere »

Tilmeld dig vores nyhedsbrev:

Tak. Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev

Facebook RSS