• Afrika
  • Asien
  • Latinamerika
  • Den Arabiske Verden

Formand blev offer for bilkapring

Formanden for Swazilands Arbejdsgiverforening blev fredag den 30. april udsat for et væbnet røveri, hvor hans bil blev kapret. Den skræmmende episode fandt sted lige udenfor Ulandssekretariatets udstationerede rådgiver Jens Kaspersens bopæl i Maputo.


Lige efter røveriet prøver den bekymrede SFTU generalsekretær
at få kontakt med Swazilands regeringsrepræsentanter.

I forbindelse med en trepartskonference i det regionale sydafrikanske økonomiske fællesskab SADC havde Jens Kaspersen givet privat husly til SFTU's generalsekretær Mduduzi Gina, som skulle køre hjem til Swaziland sammen med formanden for Swazilands Arbejdsgiverforening Zodwa Mabuza.

Efter det fire dage lange ophold var SFTU's generalsekretær Mduduzi Gina inde for at sige farvel og hente sin kuffert, mens Arbejdsgiverforeningens formand ventede i bilen sammen med chaufføren, som skulle transportere dem tilbage til Swaziland.

Pludselig dukkede to pistolbevæbnede mænd op. Chaufføren og direktøren blev beordret til at aflevere bilnøglen og alle deres ejendele. Derefter tvang røverne de to ofre med på en køretur videre rundt i Maputo, hvorefter de blev smidt ud af bilen.

Vidneforklaringer - men ingen bil
Jens Kaspersens vagtmand overværede hele sceneriet foran huset men kunne intet gøre for at forhindre hændelsen. Det var for farligt. Han slog efterfølgende alarm, og da politiet kom, kunne han aflægge vidneforklaring.

De to ofre for bilkapringen samt Mduduzi Gina og Jens Kaspersen måtte også vidne i sagen. Det skete på den nærliggende politistation, og rapporten blev færdig lidt i midnat.

Den stjålne bil vil næppe blive fundet igen, men de implicerede i den ubehagelige hændelse åndede lettet op over, at ingen personer kom alvorligt til skade. 


 


Nyheder Del med dine vennerDel med dine venner

  • Bred international opbakning til Egyptens nye frie fagbevægelse: Revolutionen i fagbevægelsen kan ikke slås tilbageBred international opbakning til Egyptens nye frie fagbevægelse: Revolutionen i fagbevægelsen kan ikke slås tilbage Læs mere »
  • Danske computer-nørder i IT-samarbejde med unge i Swaziland og Zimbabwe: Lærlinge står bag ulands hjemmeside for ungeDanske computer-nørder i IT-samarbejde med unge i Swaziland og Zimbabwe: Lærlinge står bag ulands hjemmeside for unge Læs mere »
  • De brodne kar i Kenya bliver hevet i retten: Succes med den faglige kamp for rosenpigerne De brodne kar i Kenya bliver hevet i retten: Succes med den faglige kamp for rosenpigerne Læs mere »

Tilmeld dig vores nyhedsbrev:

Tak. Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev

Facebook RSS