• Afrika
  • Asien
  • Latinamerika
  • Den Arabiske Verden

1. maj med LO-formand fra Swaziland

Barnes Dlamini, der er præsident for landsorganisationen i Swaziland, er kommet hele vejen til Danmark for at deltage i festlighederne omkring 1. maj. I løbet af dagen kommer Barnes Dlamini forbi Haderslev, Vamdrup, Odder, Århus, Randers og Års, hvor han vil fortælle om fagbevægelsen i Swazilands kampe.

Præsidenten for den swazilandske LO er om nogen en mand, der ved, hvad arbejdernes rettigheder indebærer - og hvilke konsekvenser mangel på samme kan have. Barnes Dlamini vil derfor understrege, hvor vigtigt det er, at selv danske arbejdere, der sammenlignet med Swazilandske forhold, gennem årene har opnået fornuftige arbejdsforhold, fortsat markerer dagen.

Fælles kampe
"Arbejdernes kampe er grundlæggende de samme i Danmark, Swaziland og på verdensplan, for de er forankret i tre centrale principper; det sociale, økonomiske og politiske. Vores problemer i Swaziland er ikke anderledes fra andre steder, men de er på et helt andet niveau og i en helt anden kontekst." siger Barnes Dlamini. Han vil derfor bruge lejligheden til at appellere til arbe
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sidste år blev Barnes Dlamini i Swaziland, hvor han gik forrest i optoget 1. maj.

   
jderne i Danmark. På 1. maj er det nemlig vigtigt, at de husker på deres kollegaer, der lever i lande, hvor det kan være svært at få en rimelig løn og anstændigt arbejde. Det er situationen i Swaziland, hvor politiske partier er forbudte, pressen er censureret og de faglige organisationen konstant bliver udsat for chikane.

Situationen bliver ikke bedre af, at Swaziland styres af en enevældig konge, at næsten halvdelen af landets indbyggere er smittet med HIV eller AIDS og at gennemsnitslevealderen derfor er helt nede på 32 år. Men Barnes Dlamini er ikke kommet for at dvæle ved elendighederne. "I Swaziland lever vi stadig under undertrykkende love, der truer den frihed, som nydes i det meste af resten af verden. Landsorganisationen i Swaziland er en af de eneste organisationer, der kan skabe forandringer i Swaziland, for ligesom vores danske kolleger, tror vi virkeligt på, at vi samlet kan gå ind og rykke ved landets tilstand."

For Barnes Dlamini vidner 1. maj om håb for arbejderne verden over, og det er derfor, at Ulandssekretariatet har inviteret ham til at komme til Danmark og fortælle om SFTUs kampe for anstændigt arbejde.

Barnes Dlamini taler

Kl. 07.00 ved Dansk Metal i Haderslevs morgenmøde

Kl. 08.30 hos 3f Kongedalen i Vamdrup

Kl. 10.30 hos LOkal Odder

Kl. 12.45 på Rådhuspladsen i Århus

Kl. 14.00 hos LO Randers

Kl. 15.20 hos LO Års


Nyheder Del med dine vennerDel med dine venner

  • Bred international opbakning til Egyptens nye frie fagbevægelse: Revolutionen i fagbevægelsen kan ikke slås tilbageBred international opbakning til Egyptens nye frie fagbevægelse: Revolutionen i fagbevægelsen kan ikke slås tilbage Læs mere »
  • Danske computer-nørder i IT-samarbejde med unge i Swaziland og Zimbabwe: Lærlinge står bag ulands hjemmeside for ungeDanske computer-nørder i IT-samarbejde med unge i Swaziland og Zimbabwe: Lærlinge står bag ulands hjemmeside for unge Læs mere »
  • De brodne kar i Kenya bliver hevet i retten: Succes med den faglige kamp for rosenpigerne De brodne kar i Kenya bliver hevet i retten: Succes med den faglige kamp for rosenpigerne Læs mere »

Tilmeld dig vores nyhedsbrev:

Tak. Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev

Facebook RSS