PROJEKTNUMMER: 696/012
PERIODE: 01.03.2008-28.02.2011
GEOGRAFISK OMRÅDE: Angola, Mozambique, Swaziland, Zambia, Zimbabwe |
UDENLANDSKE SAMARBEJDSPARTNERE:
Central Geral de Sindicatos Independentes e Livres de Angola (CGSILA)
União Nacional dos Trabalhadores Angolanos – Confederacão Sindical (UNTA-CS)
Organização dos Trabalhadores de Moçambique (OTM-CS)
Swaziland Federation of Trade Unions (SFTU)
The Zambia Congress of Trade Unions (ZCTU)
The Zimbabwe Congress of Trade Unions (ZCTU)
DANSKE SAMARBEJDSPARTNERE:
PROJEKTBESKRIVELSE
Selvom ansvaret for at sikre at der indføres anstændige arbejdsforhold for ansatte ligger hovedsageligt hos arbejdsgiverne, er det ikke realistisk at forvente, at dette sker uden støtte fra en velfungerende offentlig sektor. Men den offentlige sektor i det sydlige Afrika kendetegnes generelt af en lav grad af effektivitet,, af at ydelserne er af lav kvalitet og af udbredt korruption. Dette skyldes til dels dårlige arbejdsforhold for den offentlige sektors ansatte, som ikke kun afspejler sig i en ringe løn, men også af manglende videreuddannelsesmuligheder og et hierarkisk system. Systemet er meget centraliseret og stift, og overlader ikke megen handlefrihed til den enkelte mand på gulvet, og den enkelte medarbejder motiveres derfor ikke til at tage initiativer og til at arbejde selvstændigt.
Hovedfokus i denne komponent er således at støtte de enkelte landes landsorganisationer til at kunne klarlægge og definere de konkrete behov. Processen skal udmønte sig i konkrete politikker, der sigter mod forbedrede arbejdsvilkår i den offentlige sektor, herunder også adgangen til efteruddannelse, for på denne vis at bidrage til øget dynamik i den offentlige sektor.
I de lande hvor en reformproces i den offentlige sektor er sat i gang, er der fra regeringens side en vis åbenhed overfor arbejdstagernes organisationer, og selvom de ikke altid respekteres, er man alligevel klar over, at en inddragelse af fagforeningerne i den sociale dialog skaber en vis legitimitet i processen. Det er derfor naturligt, at en meget stor del af indsatsen i denne komponent er rettet mod at styrke organisationernes kapacitet til at udføre lobby- og fortalervirksomhed. Organisationerne støttes også i efterfølgende at sætte målrettede kampagner i værk, for på den måde at påvirke både den offentlige mening generelt og beslutningstagerne i særdeleshed.