Komponent 3: Den uformelle økonomi

União Nacional dos Trabalhadores Angolanos – Confederacão Sindical (UNTA-CS) 

Organização dos Trabalhadores de Moçambique (OTM-CS)

Swaziland Federation of Trade Unions (SFTU)

The Zambia Congress of Trade Unions (ZCTU)

The Zimbabwe Congress of Trade Unions (ZCTU) 

  
PROJEKTBESKRIVELSE
Den uformelle økonomi er praktisk talt opsamlingsbækkenet for den del af arbejdsstyrken, der ikke har fundet ansættelse i hverken den offentlige eller private sektor (eller landbruget). Det kan eksempelvis være handelsfolk på de lokale markedspladser, daglejere, eller folk som driver små produktions- eller servicevirksomheder. Kendetegnende for dem er at de ikke er omfattet af aftaler, der regulerer arbejdsvilkår, og typisk bliver der fra offentlig side ikke gjort meget for denne del af arbejdsmarkedet. Denne gruppe har ikke adgang til basale sociale ydelser, eksempelvis sundhed og uddannelse, og ofte er denne gruppes arbejdsmiljø meget dårligt. Eksempelvis har markedsfolk ofte ikke adgang til (fungerende) sanitære anlæg, hvilket igen kan have indvirkninger på den generelle offentlige sundhed.     

Landsorganisationerne støttes i at indlede og udbygge et samarbejde med den uformelle sektor. Konkret tilstræbes det at hjælpe den uformelle sektor i gang med at skabe sine egne interesseorganisationer eller fagforeninger, som kan agere som samlet talerør overfor myndighederne. Landsorganisationerne afsætter ressourcer til dette arbejde og er således en vigtig sparringspartner i opbygningsprocessen. Da der er tale om en opbygning fra bunden af en uhomogen gruppe, lægges der stor vægt på at kortlægge problemerne og skabe sig et overblik over interesser og behov.

Udover den grundlæggende kapacitetsopbygning af ledere og personale i den uformelle sektors interesseorganisationer gives der støtte til politikformulering samt udvikling af ’servicepakker’, der definerer denne sektors ønsker med hensyn til serviceydelser fra myndighedernes side. Interesseorganisationerne trænes ligeledes i fortalervirksomhed og lobbyarbejde, således at de selvstændigt kan indgå i dialog med relevante myndigheder og stille krav og forsvare rettigheder, og således at deres medlemmers virksomhed i stigende grad kan formaliseres og indtage en plads på det formelle arbejdsmarked.