• Afrika
  • Asien
  • Latinamerika
  • Den Arabiske Verden

Komponent 1: Den private sektor

PROJEKTNUMMER: 696/012
PERIODE: 01.03.2008-28.02.2011
GEOGRAFISK OMRÅDE: Angola, Mozambique, Swaziland, Zambia, Zimbabwe


UDENLANDSKE SAMARBEJDSPARTNERE: 

Central Geral de Sindicatos Independentes e Livres de Angola (CGSILA)

União Nacional dos Trabalhadores Angolanos – Confederacão Sindical (UNTA-CS) 

Organização dos Trabalhadores de Moçambique (OTM-CS)

Swaziland Federation of Trade Unions (SFTU)

The Zambia Congress of Trade Unions (ZCTU)

The Zimbabwe Congress of Trade Unions (ZCTU)


PROJEKTBESKRIVELSE
Sikkerhed på arbejdspladsen har aldrig været en prioritet blandt arbejdsgivere i det sydlige Afrika. Selvom der har været øget fokus herpå og lovgivningen er blevet skærpet, så har det ikke medført nævneværdige ændringer i arbejdsgivernes holdninger til dette spørgsmål, og arbejdspladserne er således stadig kendetegnet ved et dårligt arbejdsmiljø. Samtidig er internationale virksomheder, hovedsageligt fra Sydafrika og i stigende grad også Kina, i gang med at etablere sig på markederne. Der er flere eksempler på at virksomhederne formår at overholde regler og love vedrørende arbejdsmarkedet derhjemme, men bevidst omgår dem på de nye markeder, vel vidende at lovgivningen ikke (kan) håndhæves så konsekvent, og at ansatte generelt er uvidende omkring deres rettigheder.

Hovedfokus i privatsektorkomponenten er således på anstændigt arbejde. Konkret vil landene udarbejde politikker omkring sikkerhed på arbejdspladsen, for derigennem at definere hvilke tiltag er nødvendige for at skabe anstændige arbejdsbetingelser. Som en del heraf er der også fokus på HIV/AIDS, da den officielle infektionsgrad svinger mellem 16 og helt op til 42 procent i landene omfattet af programmet. Ansatte oplever ofte at en diagnose eller blot mistanke herom kan føre til afskedigelser, eller at der stilles krav om HIV/AIDS testning for overhovedet at komme i betragtning til et job. Ligeledes oplever HIV/AIDS ramte ansatte ofte at de bliver forbigået ved forfremmelser eller efteruddannelse.

Programmet tilstræber derfor, at alle landene får opbygget kapacitet til at imødegå dette ved at indbygge HIV/AIDS i overenskomsterne for derved at sikre medlemmerne bedre. Det tilstræbes yderligere at uddanne lokale fagforeningsledere og tillidsmænd på arbejdsplads niveau, således at disse konkret kan arbejde for skabelsen af sikkerheds og sundhedskomiteer på de enkelte arbejdspladser. Politikker og strategier der er blevet udarbejdet på nationalt niveau kan derved blive omsat til virkelighed på lokalt niveau, og sikrer derved at sikkerhed på arbejdspladserne, og i særdeleshed sikre at HIV/AIDS klausuler som er blevet indlemmet i overenskomstforhandlingerne med arbejdsgiverne, også overholdes i praksis.Som et vigtigt led heri lægges der stor vægt på at uddanne fagforeningsledere og tillidsmænd i fortaler- og lobbyvirksomhed, således at de er bedre rustet til at gennemføre deres politikker, og inddrage arbejdstagere og arbejdsgivere i denne debat, og gøre dem opmærksom på at sikkerhed på arbejdspladsen er til alles fordel, bl.a. i form af øget produktivitet.

Endelig bliver der lagt vægt på at de enkelte regeringer opfordrer arbejdsgiverne i den private sektor til at implementere og overholde OECD retningslinjerne for ansvarlig opførsel med hensyn til menneskerettigheder, ansættelse og arbejdsforhold, miljøpåvirkninger, osv. I den forbindelse støttes landenes centralorganisationer i fortalervirksomhed og lobbyarbejde, for gennem kampagner overfor regering og arbejdsgivere at sikre at retningslinjerne implementeres og overholdes.

 


Nyheder Del med dine vennerDel med dine venner

  • Bred international opbakning til Egyptens nye frie fagbevægelse: Revolutionen i fagbevægelsen kan ikke slås tilbageBred international opbakning til Egyptens nye frie fagbevægelse: Revolutionen i fagbevægelsen kan ikke slås tilbage Læs mere »
  • Danske computer-nørder i IT-samarbejde med unge i Swaziland og Zimbabwe: Lærlinge står bag ulands hjemmeside for ungeDanske computer-nørder i IT-samarbejde med unge i Swaziland og Zimbabwe: Lærlinge står bag ulands hjemmeside for unge Læs mere »
  • De brodne kar i Kenya bliver hevet i retten: Succes med den faglige kamp for rosenpigerne De brodne kar i Kenya bliver hevet i retten: Succes med den faglige kamp for rosenpigerne Læs mere »

Tilmeld dig vores nyhedsbrev:

Tak. Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev

Facebook RSS