Støtte til fremme af anstændigt arbejde i Asien – et regionalt program

UDENLANDSKE SAMARBEJDSPARTNERE:
The International Trade Union Confederation - Asia Pacific (ITUC-AP)
Bangladesh Institute of Labour Studies (BILS)
Cambodian Labour Conference (CLC)
Cambodian Confederation of Trade Unions (CCTU)
Nepal Trade Union Congress (NTUC-I) 
General Federation of Nepal Trade Unions (GEFONT)
Public Services Labour Independent Confederation (PSLINK)
The Association of Construction and Informal Workers (ACIW)
Self Employed Women's Association (SEWA)

PROGRAMBESKRIVELSE:

Den finansielle krise i Asien i 1998 efterlod millioner af mennesker uden arbejde og mulighed for at kunne forsørge sig selv. Gennem de sidste ti år er det lykkedes at vende den økonomiske udvikling, og Asien udgør i dag en stadigt voksende del af verdensøkonomien. Befolkningen har nydt godt af den økonomiske fremgang, men samtidig bor hovedparten af verdens fattigste mennesker forsat i Asien. Det er blandt andre de 520 millioner mennesker, som lever i ekstrem fattigdom for mindre end én dollar om dagen.

Årsagerne til den forsat udbredte fattigdom skyldes bl.a. ulig fordeling af velstand, svage demokratier og ringe regeringsførelse. I den nuværende situation kan fagbevægelsen spille en central rolle for at skabe sociale forandringer og sikre anstændigt arbejde og levevilkår for de millioner af arbejdere, der medvirker til at generere den økonomiske vækst. 

Det regionale program "Støtte til Anstændigt Arbejde i Asien - et Regionalt Program" tager afsæt i FN's otte 2015 Mål samt det af ILO foreslåede niende 2015 Mål om anstændigt arbejde for alle, hvilket indebærer, at fremme muligheden for at alle kvinder og mænd skal have et arbejde, der sikre en anstændig løn og under forhold, der værdsætter frihed, lighed, sikkerhed og værdighed. Indenfor denne overordnede tematiske ramme indeholder det regionale program seks komponenter, som skal gennemføres i Indien, Nepal, Bangladesh, Filippinerne og Cambodja i samarbejde med ni partnerorganisationer.

Det regionale program indeholder 6 komponenter, der er udviklet i tæt samarbejde med partnerorganisationerne og derfor med udgangspunkt i deres behov og prioriteter for at fremme fattigdomsbekæmpelse og anstændige arbejdsforhold.

Dette regionale program og dermed også de seks komponenter har følgende tre indsatsområder:

Arbejdsmarkedslovgivning, social dialog og konfliktløsning: Arbejdstagernes fundamentale rettigheder krænkes i flere asiatiske lande. Der er generelt to overordnede problemer i relation til arbejdsmarkedslovgivningen i Asien. Enten bliver loven ikke implementeret eller også er loven ude af trit med den virkelighed, som globalisering og udviklingen i den industrielle sektor har medvirket til at skabe. I de fleste lande gælder begge problemer. Resultatet for arbejderne er alvorlige. Arbejdernes ret til mindsteløn og reguleret arbejdstid bliver ignoreret, og arbejdstagere som organiserer sig i en fagforening risikere at blive fyret fra deres job. Desuden tages der ikke hensyn til arbejdsmiljø eller arbejdsrelateret sygdomme.

Endelig er der på nationalt og lokalt niveau kun meget få fora, hvor arbejdsmarkedspartner kan mødes og gennem konstruktiv social dialog diskutere national udvikling og lokale konflikter på lokale arbejdspladser. Dette regionale program vil støtte partnerorganisationerne i at fremme forbedret implementering og indhold i arbejdsmarkedslovene for at skabe et stabilt arbejdsmarked, som kan generer økonomisk vækst, respektere arbejdernes arbejdstager- og menneskerettigheder, og hvor konflikter bliver løst i fredelig og konstruktiv social dialog mellem arbejdsmarkeds parter.

God regeringsførelse og demokrati: God regeringsførelse spiller en central rolle i at opnå 2015 Målene. God regeringsførelse kræver en effektiv, ansvarlig og demokratisk offentlig forvaltning, hvor landets borgere er inddraget i nationale og lokale beslutningsprocesser. I denne forbindelse udgør civilsamfundsorganisationer, herunder de faglige organisationer, centrale partnere i nationale og lokale beslutningsprocesser og bidrager endvidere med at overvåge om landets demokratiske spilleregler overholdes. For at fremme god regeringsførelse og dermed også fattigdomsbekæmpelse vil programmet støtte faglige organisationer i den private og offentlige sektor i at gennemføre fortalervirksomhed for lovændringer, der kan fremme god regeringsførelse samt bekæmpe korruption og magtmisbrug i begge sektorer.

Fattigdomsbekæmpelse og arbejdere i den uformelle økonomi: Det anslås at ca. 90 % af arbejdsstyrken er engageret i den uformelle økonomi. Hovedparten er kvinder, og typisk er arbejderne i den uformelle økonomi blandt de fattigste grupper i befolkningen. Fælles for denne gruppe af arbejdere er, at visionerne bag 2015 Målene ikke har ført til store ændringer i deres liv. Arbejdere i den uformelle økonomi har typisk ikke et formelt ansættelsesforhold til en arbejdsgiver, og er derfor ikke beskyttet af lovningsmæssige rammer eller andre juridiske regelsæt på arbejdsmarkedet. Denne store gruppe af arbejdere bidrager i stigende grad til økonomisk vækst, men deres egne beskæftigelsesforhold er ustabile og deres indkomst er lav og uregelmæssig. 

Fagbevægelsen har traditionelt beskæftiget sig med arbejdstagere, som har en formel og kontraktbaseret relation til deres arbejdsgivere, og har derfor haft vanskeligt ved at organisere og repræsentere arbejdstagere i den uformelle økonomi. Erkendelsen af at arbejdere i den uformelle økonomi har brug for hjælp til at forbedre deres arbejds- og levevilkår har medvirket til, at en række fagforeninger har udviklet nye og innovative tilgange til at organisere arbejdere i den uformelle økonomi. Dette program vil støtte disse fagforeninger i at anvende og videreudvikle deres strategier til at organisere og repræsentere arbejdere i den uformelle økonomi for at fremme fattigdomsbekæmpelse og bedre arbejdsvilkår for arbejdere i den uformelle økonomi.