• Afrika
  • Asien
  • Latinamerika
  • Den Arabiske Verden

Komponent 4 – Uformel økonomi og demokrati i Nepal

PROJEKTNUMMER: 644/008
PERIODE: 15.03.2009-14.03.2011
GEOGRAFISK OMRÅDE: Nepal

UDENLANDSKE SAMARBEJDSPARTNERE
Nepal Trade Union Congress (NTUC-I), General Federation of Nepalese Trade Unions (GEFONT)

PROJEKTBESKRIVELSE:

19 år efter at demokratiet blev genindført i Nepal og efter at republikken Nepal i maj 2008 blev oprettet, er den politiske og økonomiske situation i Nepal yderst skrøbelig. 10 års blodig borgerkrig har forværret levebetingelserne for befolkningen, de politiske institutioner og produktionsapparatet er yderst skrøbelige. Fredsaftalen med maoisterne og deres deltagelse i det almindelige politiske liv giver muligheden for, at Nepal i de kommende år kan vende udviklingen og skabe en demokratisk udvikling og forbedre levevilkårene for befolkningen, der er blandt de fattigste i verden.

Den store fattigdom og et skrøbeligt demokrati er en alvorlig udfordring for Nepal. Det kan også ses i statistikkerne, at den uformelle økonomi vokser voldsomt og at den formelle økonomi svækkes. For at vende denne udvikling kræves en lang række af reformer og etablering af stabile institutioner og styrkelse af demokratiet. Fred på arbejdsmarkedet er en forudsætning for en begyndende økonomisk vækst og mindskelse af fattigdommen. Etablering af demokratiske strukturer indenfor arbejdsmarkedet og organisationernes indførelse af bilaterale og trepartsrelationer, ses som vigtige bidrag til udviklingen.

Den overordnede strategi for komponent 4 er styrkelse af kapaciteten i faglige organisationer, især NTUC-I og GEFONT, for at disse kan medvirke til udviklingen af demokratiet og kampen mod fattigdom. I overensstemmelse med 2015 målene og "Anstændigt Arbejde" dagsordenen sigter denne komponent mod at fremme mulighederne for alle kvinder og mænd til at opnå et anstændigt og produktivt job, hvor der tages hensyn til frihed, lighed, sikkerhed og menneskelig værdighed.

Projektet skal styrke NTUC-I og GEFONT's kapacitet til at arbejde for bedre social sikkerhed og arbejdsmiljø. Dette opnås gennem samarbejde med sociale partnere i bilaterale og treparts forhandlinger, og der lægges vægt på inddragelse af arbejdsgiver sammenslutninger i disse forhandlinger.

Et andet mål er at styrke NTUC-I og GEFONT i deres arbejde med arbejdere i den uformelle økonomi, hvor der især sigtes på landarbejdere og opnåelse af sygeforsikringer, og på længere sigt gennemførelse af minimumslønninger for denne gruppe. Et tredje vigtigt mål er at styrke den nepalesiske fagbevægelse i forhold til indgåelse af kollektive aftaler og udvikling af nye organisatoriske strukturer for fagbevægelsen.

Komponent 4 skal gennemføres af NTUC-I/GEFONT i Nepal. Ulandssekretariatet har været aktiv i Nepal siden 1990 og har siden 2003 støttet NTUC-I og GEFONT gennem et Fællessekretariat. Indsatsen fokuserede på etableringen af et velfungerende fælles kontor og institutionalisering af samarbejdet mellem de to organisationer. De to organisationer har udviklet et netværk af trænere, som i fællesskab har gennemført træning i arbejdsmiljø på lokale arbejdspladser.

Desuden er der blevet etableret fælles arbejdsmiljøkomiteer på lokalt niveau. Der er ligeledes udviklet fælles politikforslag om emner som "Arbejdere i den uformelle økonomi" og "Udfordringer for fagbevægelsen i Nepal". Samarbejdet om specifikke emner har medført en større fortrolighed og tillid mellem de to organisationer. Med udgangspunkt i fællessekretariatet tager de to organisationer nu teten for at øge samarbejdet med de andre aktører i den nepalesiske fagbevægelse, herunder den maoistiske.

 


Nyheder Del med dine vennerDel med dine venner

  • Bred international opbakning til Egyptens nye frie fagbevægelse: Revolutionen i fagbevægelsen kan ikke slås tilbageBred international opbakning til Egyptens nye frie fagbevægelse: Revolutionen i fagbevægelsen kan ikke slås tilbage Læs mere »
  • Danske computer-nørder i IT-samarbejde med unge i Swaziland og Zimbabwe: Lærlinge står bag ulands hjemmeside for ungeDanske computer-nørder i IT-samarbejde med unge i Swaziland og Zimbabwe: Lærlinge står bag ulands hjemmeside for unge Læs mere »
  • De brodne kar i Kenya bliver hevet i retten: Succes med den faglige kamp for rosenpigerne De brodne kar i Kenya bliver hevet i retten: Succes med den faglige kamp for rosenpigerne Læs mere »

Tilmeld dig vores nyhedsbrev:

Tak. Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev

Facebook RSS