Det er mere end 35 år siden, der har været militærkup i Honduras. Men i går skete det igen. Læs her om kuppet og reaktionerne fra civilsamfundet.
Af rådgiver Victor Aguilar, Honduras
I går søndag d. 28. juni tidlig morgen brød de væbnede styrker ind i præsidentpaladset og tog på voldelig vis præsident Manuel Zelaya Rosales til fange. Han blev ført bort og senere sendt ud af landet. Han opholder sig nu i Costa Rica. Mens der allerede er indsat en midlertidig præsident, som skal stå i spidsen for landet frem til valget i november, fordømmer det internationale samfund kuppet.
Folkeafstemning blev statskup
Kuppet er kulminationen på en længerevarende konflikt om det demokratiske system og valgformerne i landet. I går var nemlig også dagen, hvor der skulle have været gennemført en vejledende folkeafstemning om, hvorvidt borgerne ønskede at kunne stemme om en grundlovsreform til valget i november.
De folkelige organisationer reagerede i går ved at arrangere protestaktioner i mange af de største byer i Honduras. Folk strømmede ud på gaderne og gennemførte på trods og på intermistisk vis den planlagte vejledende folkeafstemning.
Optakten: planer om et ændret folkestyre
I flere måneder er præsident Zelayas initiativ til en folkeafstemning om en ændring af grundloven blevet debatteret og kritiseret i landet. Fokus har været planen om at have en "fjerde valghandling" til november, hvor folk skulle stemme om en forfatningsreform. Det kaldes den "fjerde valghandling", fordi der til november allerede er fastlagt tre valg: 1. Præsidentvalg, 2. Valg af parlamentsmedlemmer til Kongressen og 3. Valg af kommunalbestyrelser.
Indholdet i reformen skulle først nu formuleres, men kunne gøre det muligt at genopstille til præsidentposten og skulle åbne op for flere folkeafstemninger i landet. Øget demokrati, siger tilhængerne. Men modstanderne kalder det noget andet.
Reaktioner fra det etablerede magtcentrum
Modstanderne af initiativet til en "fjerde valghandling" har ført en storstilet kampagne for at forhindre planerne. Kritikken lyder, at præsident Zelaya kun ønskede en ændring af folkestyret, for at blive genvalgt selv. I fjernsyn og aviser, på arbejdspladsen og selv i kirken har også kørt en decideret skræmmekampagne i klassisk forstand: At Zelaya med folkeafstemningen ønskede at indføre kommunisme i Honduras.
Modstanderne er stærke spillere i Honduras. De er alle fra det etablerede system: Den økonomiske elite, den kirkelige magt, massemedierne, militæret og den politiske elite - selv Kongressen, inklusive adskillige fra Zelayas eget Liberale Parti. Alle har lagt stærkt pres på den lovgivende magt for at få afstemningen d. 28. juni forbudt. Det lykkedes i sidste uge. Selv Højesteret udstedte forbud mod valghandlingen.
Styrkeprøve med militæret
I sidste uge begyndte militæret for alvor at rasle med sablerne, selv om der længe har været rygter om, at et militærkup var nært forestående. Præsident Zelaya tog styrkeprøven. Præsidenten er formelt den øverstkommanderende for de væbnede styrker, så han bad hæren være behjælpelig med at organisere den vejledende folkeafstemning her i juni. Og til at være med til at sikre god ro og orden. Men hærchefen nægtede. Zelaya valgte derfor at afsætte ham d. 24. juni. Forsvarschef og flere øverstkommanderende generaler i militæret valgte at træde tilbage i protest.
Kongres og Højesteret handler hurtigt
Reaktionen fra andre statsinstitutioner lod heller ikke vente på sig. Dagen efter udsendte det øverste Valgråd en resolution, som erklærede valget ulovligt og anmodede den offentlige Anklagemyndighed om at inddrage valgmaterialet. Kongressen udsendte samme dag et dekret, hvorved den afsatte hærchef blev genindsat.
Højesteret stadfæstede, at handlingen er en krænkelse af frihedsrettighederne og beordrede en suspension af valget. Samtidig fratog de landets præsident sit hverv som de væbnede styrkers øverstkommanderende.
Kongressen udnævnte en kommission, hvis opgave er at undersøge mulighederne for at gøre præsidenten inhabil. Også i forgårs var kongressen ekstraordinært indkaldt. Det forlyder, at de skulle godkende et brev med Zelayas afskedsbegæring som præsident. Det dementeres dog på det kraftigste af Zelaya selv.
De sociale organisationer støtter folkestyret
Store dele af fagbevægelsen, i bondeorganisationer, organisationer for indfødte folk og andre folkelige organisationer har støttet præsidentens initiativ til at undersøge mulighederne for en grundlovsændring. Forslaget opfattes som en måde at styrke demokratiet på i Honduras.
Så siden den politiske krise for alvor tog fart i sidste uge, har Zelaya fået de folkelige organisationers fulde opbakning. Eksempelvis fulgte de ham forleden på en mission, hvor han egenhændigt drog ud for at generobre valgmaterialet til gårsdagens vejledende afstemning. Det var nemlig blevet gemt af vejen i det honduranske flyvevåbens lagerhaller. Også i går var de folkelige organisationers medlemmer massivt til stede i gadebilledet i de største byer. De viste blandt andet deres protest mod statskuppet ved at afholde den planlagte folkeafstemning på gaden.
Så selv om Zelaya var blevet sat på en flyver, militæret patruljerede i gaderne, og der blev hasteindsat en ny præsident, blev den vejledende folkeafstemning alligevel afholdt under helt uformelle former. Trods dagens knuste håb for folkestyret, sagde de fleste ja til at få demokratiet genetableret og udvidet i Honduras.
Del med dine venner
