• Afrika
  • Asien
  • Latinamerika
  • Den Arabiske Verden

Nyhedsbrev fra Ulandssekretariatet maj 2009


Nyhedsbrev fra Ulandssekretariatet maj 2009

Fokuskampagnen rundes af
Ulandssekretariatets kampagne Fokus på unge i Mellemamerika startede i maj 2008 og har i løbet af det sidste år budt på internationale gæster, koncerter, skoleforedrag samt både en central og en rejsende kunstudstilling "Liv i billeder" med samtidskunst fra Mellemamerika. I alt regner vi med at over 100.000 mennesker har taget del i aktiviteterne omkring kampagnen. Læs mere om Fokus på unge.

Afrika-Kommissions endelige anbefalinger
I starten af maj præsenterede kommissionen sine endelige anbefalinger, som kommer til at bestå af fem initiativer, der skal give: øget konkurrenceevne, finansiering af små og mellemstore virksomheder, støtte til unge entreprenører, adgang til bæredygtig energi og fokus på faglig uddannelse med relevans for erhvervslivet og landbrugssektoren. Læs mere om anbefalingerne fra Afrika Kommissionen.

Nyt projekt i Vestafrika godkendt
I direkte forlængelse af Afrika-kommissionens arbejde har Ulandssekretariatet nu fået bevilget 5 mio. fra Danida til et udvidet pilotprojekt i Vestafrika. Her vil sekretariatet i et samarbejde med Uddannelsesforbundet og Håndværksrådet støtte de faglige organisationer i at få en stærkere rolle i forhold til både uddannelsen og udviklingen af sociale sikkerhedsnet for unge iværksættere indenfor den uformelle økonomi. Programmet vil blive implementeret i et tæt samarbejde med det regionale ITUC kontor.

Projekt i Etiopien skydes i gang
I samarbejde med ICEM gennemførte Ulandssekretariatet i slutningen af marts de første to aktiviteter i det nystartede HIV/AIDS program med NEFECM i Etiopien. I løbet af tre dage blev der udarbejdet et forslag til en HIV-politik for forbundet, og en lang række lokale repræsentanter for mineområderne fik en første introduktion til, hvad de lokale fagforeninger kan gøre for at forebygge HIV på arbejdspladsen. Læs mere om projektet i Etiopien.

Politisk turbulens i Nepal
Premierministeren i Nepal har givet præsidenten sin opsigelse efter en magtkamp omkring hans afskedigelse af den øverstkommanderende for hæren, og landet befinder sig i øjeblikket i politisk turbulens. På trods af at den usikre politiske fremtid i Nepal går samarbejdet mellem Ulandssekretariatets partnere NTUC og GEFONT godt. Næste fase af samarbejdet blev godkendt den 15 marts, og der er netop blevet gennemført en strategi-workshop med partnerne, hvor den videre projektimplementering blev planlagt.

Merkur Bank
Det kan stadig nås at tegne aktier hos nystiftede Merkur Udviklingslån A/S. Selskabet vil fremme økologi, fair trade, bæredygtig skovforvaltning og vedvarende energi i små og mellemstore virksomheder i U-lande. For investorerne forventes afkastet at ligge på 5 - 6 % p.a., når låneporteføljen er opbygget. Mindste tegningsbeløb er 5.000 kr., og alle kan deltage. Tegningsperioden løber indtil 12. juni. Læs mere om udviklingslånene.

På besøg i Rwanda og Burundi
Ulandssekretariatet gennemfører i skrivende stund en besøgsmission hos Rwandas og Burundis landsorganisationer CESTRAR og COSYBU, som for nylig blev medlemmer af EATUC, samtidig med at Rwanda og Burundi blev optaget i EAC. Formålet er at undersøge hvorvidt de to landsorganisationer kan inkluderes i det regionale samarbejde. Undersøgelsen foretages i samarbejde med EATUC, og Danmarks Lærerforening.

Verdens største valg
Den 16. maj 2009 bliver resultatet af det demokratiske valg i Indien offentliggjort. I Gujarat kan udfaldet af valget få stor betydning for Ulandssekretariatets partner SEWA, hvis den hinduistiske agitator Narendra "Missile" Modi vinder. SEWA er tidligere blevet udsat for en kraftig hetz fra Modi, primært fordi organisation insisterede på at være ikke-religiøs og at alle medlemmers behov er lige vigtige, uanset hvem man tror på og beder til. Læs mere om SEWA og valget i Indien.


Hvis du ønsker uddybning af ovenstående informationer, er du meget velkommen til at ringe til konstitueret sekretariatsleder Mads Bugge Madsen på 33 73 74 40

 

 


Nyheder Del med dine vennerDel med dine venner

  • Bred international opbakning til Egyptens nye frie fagbevægelse: Revolutionen i fagbevægelsen kan ikke slås tilbageBred international opbakning til Egyptens nye frie fagbevægelse: Revolutionen i fagbevægelsen kan ikke slås tilbage Læs mere »
  • Danske computer-nørder i IT-samarbejde med unge i Swaziland og Zimbabwe: Lærlinge står bag ulands hjemmeside for ungeDanske computer-nørder i IT-samarbejde med unge i Swaziland og Zimbabwe: Lærlinge står bag ulands hjemmeside for unge Læs mere »
  • De brodne kar i Kenya bliver hevet i retten: Succes med den faglige kamp for rosenpigerne De brodne kar i Kenya bliver hevet i retten: Succes med den faglige kamp for rosenpigerne Læs mere »

Tilmeld dig vores nyhedsbrev:

Tak. Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev

Facebook RSS