VB dropper omstridt indikator
Verdensbanken har netop offentliggjort et notat hvori medarbejdere bliver informeret om ændringerne i Doing Business-manualen. "Beskæftigelsesindikatoren repræsenterer ikke Verdensbankens politik og bør ikke bruges som et grundlag for politisk rådgivning eller i noget landeprogram, som skitserer eller evaluerer udviklingsstrategien eller bistandsprogrammet for et modtagerland". Doing Business-manualen har ellers gennem årene gentaget de udokumenterede påstande om en årsagssammenhæng mellem sin beskæftigelsesindikator, som giver de bedste karakterer til lande med det laveste niveau af social beskyttelse, og positive økonomiske resultater. I 2009-udgaven af Doing Business-rapporten gives den første og fjerde højeste placeringer f.eks. til Georgien og Hviderusland, hvor ILO har kritiseret regeringerne for at have begået alvorlige krænkelser af grundlæggende arbejdstagerrettigheder.
Banken vil desuden fjerne beskæftigelsesindikatoren fra sine landepolitiske og institutionelle vurderinger (Country Policy and Institutional Assessments), som banken bruger til at evaluere landes samlede niveau for berettigelse til lån og tilskud. Læs Verdensbankens notat om beskæftigelsesindikatoren.
|
Nyheder
|
||||