• Afrika
  • Asien
  • Latinamerika
  • Den Arabiske Verden

Kvinderne? De laver maden...

Den 8. marts, kvindernes internationale kampdag, er ikke en ukendt mærkedag i det sydlige Afrika. Meningen med den skurrer dog lidt imod hvad mange tænker og gør resten af året.

Ikke mindst i Swaziland, hvor det står særligt slemt til med kvinders rettigheder, for både tradition, lovgivning og myndigheder stritter imod. Den gængse opfattelse er, at kvinder har en særlig plads i samfundet, hvor de kan tage sig af særlige "kvindesager". Kvinder som samfundsborgere i øvrigt er en undtagelse, ikke en regel. Samfundet - alt der handler om politik, økonomi, vigtige beslutninger - er befolket af mænd.

Det viste sig bl.a. ved et regionalt ILO seminar om social dialog i den offentlige sektor, som fandt sted i den første uge af marts og samlede repræsentanter fra ministerier og offentlig sektor forbund i Botswana, Lesotho, Malawi, Mozambique, Namibia, Swaziland, Sydafrika, Zambia og Zimbabwe, og som Ulandssekretariatet deltog i som observatør.

Til allersidst i det 3 dage lange seminar kom spørgsmålet om gender - ligestilling mellem kønnene - på bordet. Hvorfor, lød spørgsmålet, er kvinder så dårligt repræsenteret blandt aktivister og ledere af fagforeninger?

"Det forstår jeg godt", lagde den unge, mandlige repræsentant for ministeriet i Swaziland selvsikkert ud. "Kvinder er jo ikke skabt til fagforeningsarbejde. De er følsomme og undgår helst konflikter." En lavmælt grinen breder sig i lokalet, og kvinderne fanger sigende hinandens blikke.

Så kommer Vincent Buhle Dlamini, generalsekretæren for det swaziske offentlig sektor forbund SNACS, på banen: "Vi er nødt til at sørge for kvindernes deltagelse på alle niveauer i fagforeningerne. Og det bør være et særligt ansvarsområde for en i ledelsen, at se til at det sker. Kvindestrukturerne gør det ikke alene. I Swaziland ser vi dem kun, når de leverer maden til kongresserne."

Generalsekretæren for CSAWU i Zambia, Darison Chaala, bidrager med sit eget forbund som eksempel: "Hos os sidder kvinderne på halvdelen af pladserne i ledelsen, som vice-præsident og vice-generalsekretær."

Men også han mener, at det er forkert at reservere særlige pladser for kvinder: "Kvoter er ikke vejen frem. I stedet må vi sørge for at kvinder får mulighed for at konkurrere effektivt med mændene om pladserne i ledelserne".

Det er gode hensigtserklæringer, bliver deltagerne enige om inden seminaret lukkes. Men konkrete handlingsplaner for at få kvinderne ind på alle niveauer er svære at få øje på.

 

 


Nyheder Del med dine vennerDel med dine venner

  • Bred international opbakning til Egyptens nye frie fagbevægelse: Revolutionen i fagbevægelsen kan ikke slås tilbageBred international opbakning til Egyptens nye frie fagbevægelse: Revolutionen i fagbevægelsen kan ikke slås tilbage Læs mere »
  • Danske computer-nørder i IT-samarbejde med unge i Swaziland og Zimbabwe: Lærlinge står bag ulands hjemmeside for ungeDanske computer-nørder i IT-samarbejde med unge i Swaziland og Zimbabwe: Lærlinge står bag ulands hjemmeside for unge Læs mere »
  • De brodne kar i Kenya bliver hevet i retten: Succes med den faglige kamp for rosenpigerne De brodne kar i Kenya bliver hevet i retten: Succes med den faglige kamp for rosenpigerne Læs mere »

Tilmeld dig vores nyhedsbrev:

Tak. Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev

Facebook RSS