Nye demokratiske toner efter præsidentskifte i Filippinerne

 

Den filippinske præsident Aquino har siden valget i maj 2010 haft
gode intentioner om at styre landet i en mere demokratisk retning. Dette
afspejles blandt andet i, at han har givet loven om ’Freedom of Information
(FOI)’ høj prioritet. Lovens formål er at øge gennemsigtigheden i de
demokratiske processer ved at forbedre muligheden for aktindsigt for
offentligheden.

Filippinsk fagbevægelse anført af
PSLINK har med støtte fra Ulandssekretariatet arbejdet hårdt for vedtagelsen af
loven de sidste 2-3 år. Loven ’Freedom of Information’ faldt desværre i sidste sekund
grundet manglende beslutningsgyldigt fremmøde i Kongressen 2010. Så det, at
loven nu genfremsættes, afspejler en succesfuld proces for filippinsk fagbevægelse. PSLINK’s
vedholdende arbejde har sikret stor opmærksomhed omkring lovgivningen i de
filippinske medier og derigennem sikret at lovforslaget er blevet relativt
bredt kendt i væsentlige dele af befolkningen samt ratificeret af Senatet.

Men til trods for stor velvilje for
vedtagelsen af loven ’Freedom of Information’, så udtrykker kommunikationssekretæren
Herminio Sonny Coloma i avisen ’The Philippine Inquirer’ stadig forbehold overfor
loven. Han forklarer, at han er bekymret for at offentlighedens adgang til
referater og transskriberinger af offentlige møder vil mindske muligheden for
åbne diskussioner i offentligt regi. Et forbehold han ikke er ene om at have.

Ulandssekretariatet vil fortsat støtte
PSLINK's arbejde for at få loven vedtaget i den kommende fase 2 af det filippinske
landekomponent, som er en del af programmet for blandt andet god
regeringsførelse i Asien.

 
 

AddToAny

Share/Save