Højere mindsteløn i Honduras

Tusindvis af honduranere har været på gaden her i begyndelsen af det nye år, for at markere rimeligheden ved at have fastsat en anstændig mindsteløn i landet. Mindstelønnen skal nemlig stige betragteligt. Nu kommer den op på, hvad der svarer til et gennemsnitligt 1500 kr. om måneden. Det er ikke en løn, som kan dække udgifterne til de daglige basale fornødenheder, men alligevel er det et stort skridt fremad. De faglige organisationer er særdeles tilfredse, for stigningen er langt mere end de havde krævet og håbet på.

Efter et sammenbrud i de årlige trepartsforhandlinger i den nationale mindstelønskommission tog Præsident Zelaya dekreternes politik i anvendelse i julen. Mindstelønnen stiger derfor med gennemsnitligt 39% (60% i by og 18% på land), til lidt mere end 250 USD. pr. måned. Det kommer i første gang ca. en halv mio. arbejdstagere til at mærke positivt. Det er dog ikke alle på mindsteløn, som får en reallønsstigning: 130.000 ansatte i eksportproduktionszonerne må se langt efter julegaven. Først i februar vil minimumslønnen der skulle forhandles. Om de øvrige mange på mindsteløn overhovedet får deres julegave, bliver der nu også sået tvivl om, for arbejdsgiverne er kørt i stilling her i det nye år.

Fagforeningerne og andre sociale organisationer mener allerede at se, hvordan arbejdsgiverne og arbejdsgiverorganisationerne kører protest- og skræmmekampagne: På et niveau afskediges folk og virksomheder lukker i hobetal. På et andet niveau fremsætter arbejdsgiverne begæringer for højesteret om at få bestemmelsen suspenderet. Og på et tredje niveau kører arbejdsgiverorganisationerne hårdt frem i pressen.

Arbejdsgiverorganisationerne, som havde slået til lyd for fastfrysning af lønniveauet, har kaldt lønstigningerne et 'dødeligt anslag' mod de mindre og små virksomheder - ikke mindst som følge af "krisen" i USA, som også rammer Honduras mærkbart. USA udgør stadig landets vigtigste eksportmarked. Mediebilledet er som skabt til skrækscenarier, når man samtidig sætter handling bag ord: Det forlyder, at krisen og skræmmekampagnen bare siden december har kostet omkring 15.000 arbejdspladser. Og arbejdsgiverorganisationen COHEP anslår, at mindst 20.000 flere vil stå uden arbejde i de nærmeste måneder - hvis altså ikke lønstigningerne annulleres.

De tre faglige landsorganisationer (CUTH, CTH og CGT) står sammen med to store sociale alliancer (CNRP og ' Bloque Popular') på den anden side, med fælles opfordringer til at dekreternes politik fastholdes i dette tilfælde. De følger nøje udviklingen på arbejdsmarkedet, og får mange underretninger om, hvordan skræmmekampagnen på forskellig vis effektueres på arbejdspladserne. Der bliver lagt pres på både den enkelte ansatte og hele virksomheder for, at de skal acceptere lavere lønstandarder end lovgivningen nu foreskriver. Hvis ikke de vil miste deres job, forstås. Kampen for anstændighed på arbejdsmarkedet i Honduras er altså højaktuel i mere end en forstand.

Læs mere om Ulandssekretariatets samarbejde med CUTH (Confederación Unitaria de Trabajadores) i Honduras.