• Afrika
  • Asien
  • Latinamerika
  • Den Arabiske Verden

Nyhedsbrev fra Ulandssekretariatet jul-nytår 2008

  

Nyhedsbrev fra Ulandssekretariatet jul-nytår 2008

 

Gode nyheder ved udgangen af 2008

Det bliver mere og mere anerkendt internationalt at et velfungerende arbejdsmarked er midlet til at bekæmpe verdens fattigdom. I et udkast til et policy statement fra en OECD-komité, hvor Danmark har formandskabet, nævnes det at produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde er "de to hovedveje ud af fattigdom", og at "social beskyttelse direkte reducerer fattigdom". Desuden er anstændigt arbejde og produktiv beskæftigelse blevet indskrevet som delmål under FNs 2015 mål om at udrydde sult og fattigdom. Læs mere på www.ulandssekretariatet.dk

Zimbabwe projekt godkendt

Ulandssekretariatets nyeste skud på stammen er et projekt i det hårdt prøvede Zimbabwe. Projektet skal bidrage til at styrke ZCTU (The Zimbabwe Congress of Trade Unions)s indsats i den yderst vanskelige situation, som Zimbabwe befinder sig i.

Kontrakt på Vietnam-projekt i hus

Kontrakten på det nye EU-projekt i Vietnam er nu blevet endeligt underskrevet. Projektet vil blive udført i tæt koordinering med den danske ambassade og det eksisterede erhvervssektorprogram. Der ligger et grundigt forarbejde med erfaringer fra et pilotområde i Vietnam til grund for projektet, som nu kan nu være med til at udvikle og sætte rammerne for organisering af private virksomheder i pilotområdet.

Rapport om oplysningsindsatsen i Danmark

I starten af december kom den ventede "Evaluering af oplysningsvirksomhed om udviklingslandene finansieret af Udenrigsministeriet". Ulandssekretariatets kampagne for 2006-2007 Fokus på Østafrika fik rosende ord med på vejen: "Kommunikationsstrategisk indeholder aktiviteterne de elementer, der er afgørende for succes: oplevelser, identifikation og kulturmøde, og vurderes antallet af de personer, der har været eksponeret for aktiviteterne, og aktiviteternes kommunikationsstrategiske potentiale for effekt, er der næppe tvivl om, at aktiviteten har været effektiv."

Danida støtter forsat indsats i Marokko

Danidas styrelse har for nyligt tiltrådt en bevilling på 12 millioner kroner, som skal bruges til Ulandssekretariatets trepartsprojekt med Beskæftigelsesministeriet og Dansk Industri om social dialog i Marokko. Projektet kan nu forlænges i tre år og løber dermed til udgangen af 2011. Læs mere om samarbejdsprojektet i Marokko.

Vi ønsker jer alle en glædelig jul og et godt nytår!

Hvis du ønsker uddybning af ovenstående informationer, er du meget velkommen til at ringe til sekretariatsleder Anders Stig Møller på 33 73 74 40


Nyheder Del med dine vennerDel med dine venner

  • Bred international opbakning til Egyptens nye frie fagbevægelse: Revolutionen i fagbevægelsen kan ikke slås tilbageBred international opbakning til Egyptens nye frie fagbevægelse: Revolutionen i fagbevægelsen kan ikke slås tilbage Læs mere »
  • Danske computer-nørder i IT-samarbejde med unge i Swaziland og Zimbabwe: Lærlinge står bag ulands hjemmeside for ungeDanske computer-nørder i IT-samarbejde med unge i Swaziland og Zimbabwe: Lærlinge står bag ulands hjemmeside for unge Læs mere »
  • De brodne kar i Kenya bliver hevet i retten: Succes med den faglige kamp for rosenpigerne De brodne kar i Kenya bliver hevet i retten: Succes med den faglige kamp for rosenpigerne Læs mere »

Tilmeld dig vores nyhedsbrev:

Tak. Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev

Facebook RSS