”Vi skal have mere lighed i Egypten”

Af Lene Frøslev
7. august 2013
46-årige Widad Dermadash er en hovedperson i den egyptiske revolution og har gennem strejker og politiske aktioner været med til at vælte to præsidenter. Nu tror hun på bedre tider – og højere løn.
Egypten fagbevægelse revolution
"De kan brække mine fødder, men de kan ikke knække mig," siger Widad Dermadash, hvis modstand mod Det Muslimske Broderskab senest har kostet hende en gipsfod. Foto: Lene Frøslev

I Egyptens førende tekstilby Mahalla i det nordlige nildelta tager syersken Widad Dermadash humpende imod i døren til sin lejlighed på anden sal. Hendes højre fod er i gips, brækket af bøller fra Det Muslimske Broderskab.

”Så jeg kommer ikke nogen steder for tiden,” siger hun.

Widad Dermadash er en af hovedpersonerne i den egyptiske revolution. Hun var initiativtager til den strejke blandt tekstilarbejdere, der helt tilbage i 2006 blev den reelle start på en revolution, som indtil nu har kostet to præsidenter magten. Og afsættelsen i juli af præsident Mohammed Morsi fra Det Muslimske Broderskab er den største sejr af dem alle, mener hun.

”Det bliver over mit lig, at de kommer til magten igen,” siger den 46-årige syerske og mor til fire om islamisterne i Det Muslimske Broderskab.

Hun er parat til endnu engang at gå på barrikaderne for at skaffe bedre vilkår for arbejderne og ikke mindst for et mere retfærdigt samfund, hvor de fattige og arbejderne får mere, og de rige får mindre. Men det har stadig lange udsigter.

”Vi skal have stabilitet, så investeringerne igen kan komme til os udefra. Og vi vil have turisterne tilbage til Egypten. Vi egyptere er åbne mennesker, men det er, som om Broderskabet har skræmt folk væk,” siger hun.

 

Arbejderne blev Mubaraks nederlag

Widad Dermadash arbejder ni timer om dagen, seks dage om ugen på den store statsejede tekstilfabrik, Misr Spinning and Weawing Co.. Her arbejdede hendes far, og da Widad forlod skolen som 16-årig, fik hun job som syerske på fabrikken, der er en af verdens førende bomuldsproducenter. Her produceres kvalitetsbomuldsvarer til blandt andet danske butikker, og Widad arbejder ofte i den store afdeling, der går under navnet ’Danmark’.

Egypten fagbevægelse revolution
Widad Dermadash har været med til at vælte to præsidenter i kampen for et frit og lige Egypten. Og hun tror stadig på, at det kommer. Foto: Lene Frøslev

Men egyptisk bomuldsproduktion taber markedsandele til de billigere producenter i Kina og Indien. Det har betydet massefyringer og manglende lønstigninger, og i 2006 var der frygt for, at de statsejede fabrikker i Mahalla ville blive privatiseret og alle arbejderne miste deres job. Det fik mændene på fabrikken til at nedlægge arbejdet med krav om udbetaling af en lovet årlig bonus, svarende til 300 kroner.

Widad Dermadash er en respekteret kollega, og hun er kendt for med sin skarpe tunge at tale arbejdsgivere og politiske ledere midt imod. Så da mændenes strejke ikke førte til noget, fik hun organiseret de 7.000 kvindelige arbejdere, og i løbet af fire dages strejke fik de fabriksledelsen til at bøje sig og udbetale lønforhøjelsen.

Dén konflikt kastede Egypten ud i hundredevis af strejker de følgende år, og i april 2008 tog tekstilarbejderne i Mahalla initiativ til en generalstrejke med det formål at få indført en minimumsløn. Under navnet 6. April-bevægelsen benyttede unge aktivister konflikten til via Facebook og sms’er at opfordre til civil ulydighed mod den daværende diktator Hosni Mubaraks styre. Det blev startskuddet til en bølge af protestaktioner og såkaldte sit-ins over hele landet. Aktioner, der ledte til de store demonstrationer på Tahrir-pladsen i Kairo i 2011, og som efter 18 dage førte til præsident Hosni Mubaraks fald.

 

Og så blev det endnu værre

”Selvfølgelig var jeg stolt over, at vi kunne vælte en autokrat, der havde siddet på magten i 30 år. Det var alle egyptere. Tænk på, at han kom til magten, da jeg var 13 år. Jeg har aldrig kendt til andet,” siger Widad.

”Jeg var sikker på, at nu ville vi få frihed og flere rettigheder og en bedre fremtid. Men så kom Det Muslimske Broderskab med Mohammed Morsi som præsident, og så blev det bare endnu værre. Ja, det blev en katastrofe for arbejderne under Morsi.”

Widad fortæller, at tusindvis af fabrikker blev lukket, og folk mistede deres arbejde. Broderskabet satte deres egne folk ind i ministerierne, men de havde ingen kompetencer og ”anede ikke, hvad de havde med at gøre”, som Widad siger.

Mange arbejdere fik ikke løn i flere måneder, blandt andet på tæppefabrikken i Mahalla, og protesterne mod Morsi tog til. I april i år startede græsrodsbevægelsen Tamarod (Rebel) en underskriftsindsamling med krav om nyvalg til præsidentposten, og i løbet af tre måneder havde de angiveligt samlet 22 millioner underskrifter. Titusindvis af mennesker drog til Tahrir-pladsen i Kairo med krav om Morsis afgang, som de gjorde det overalt i Egypten – også i Mahalla på den centrale Eshoun-plads, hvor Widad Dermadash var med.

”Jeg var med til at samle underskrifter, for de muslimske brødre skulle bare væk! Vi så det som en slags folkeafstemning, for når det politiske system ikke virkede, så måtte vi vise vores utilfredshed på en anden måde,” siger hun.

 

Forfulgt, truet og overfaldet

I flere omgange er hun blevet forfulgt og truet på grund af sin modstand mod broderskabet. Hun er blevet ringet op i sit hjem og kaldt for luder og truet med at blive tæsket og få elektriske stød. Og hun er to gange blevet overfaldet og slået omkuld. Senest endte det med en brækket fod og det endda på selve den dag, militæret afsatte Morsi som præsident.

”De kan brække mine fødder, men de kan ikke knække mig. Ingen kan udfordre min tunge og få mig til at tie. Så jeg var med til at organisere demonstrationerne. Men jeg kunne ikke komme med ud at fejre, at vi slap af med Morsi. Det gjorde for ondt i min fod,” smiler hun.

Selv om der lige nu er megen turbulens i Egypten, så tror Widad Dermadash på, at tingene vil blive bedre. Hun ser for sig en leder, der tager sig af arbejderne, og som udnævner en minister, der er indstillet på kontakt og dialog, og som forstår, hvad der er brug for.

 

Mindstelønnen skal øges 500 procent

Først og fremmest er der brug for en højere mindsteløn, påpeger hun. Widad tjener, hvad der svarer til 800 kroner om måneden. Lønnen burde være 4.000 kroner, mener hun. Mindst. For er der noget, der kan få Widad op i det røde felt, så er det uretfærdigheder.

”Der er så store lønforskelle i Egypten, og det er dybt uretfærdigt. Jeg kan ikke leve af den løn, jeg får, men heldigvis har jeg også en mand, der tjener penge. Det er der mange, der ikke har. Vi skal have mere lighed. Også mellem kønnene. Vi kvinder skal have politiske rettigheder og rettigheder på arbejdspladsen og i ægteskabet. Der skal simpelthen være mere balance,” mener Widad.

Hun tror på, det kommer. Ligesom hun tror på, at der en dag kommer en kvindelig præsident i Egypten.

AddToAny

Share/Save