Fagbevægelsen i udviklingslandene

Vi har overraskende meget til fælles med vores bolivianske kollegaer

Af Lucinda Jagd Birk, Ulandssekretariatet
17. oktober 2017
Selv om Bolivia på mange måder adskiller sig fra Danmark, så har samarbejdet med Danmarks Lærerforening også åbnet øjnene for, at lærerne i Danmark og Bolivia ikke er så forskellige, som man kunne tro.
Byskole i Viacha. Foto: Ulandssekretariatet

”Det er både fascinerende og lidt en oplevelse af at være slået tilbage til 60’erne og 70’erne.”

Sådan fortæller Tore Asmussen, international sekretær i Danmarks Lærerforening, om de udfordringer der kan være ved at samarbejde med en lærerforening i Bolivia. Ulandssekretariatet og DLF har siden 2013 haft et fælles projekt med lærerforeningerne i Bolivia. Her arbejdes der for at styrke de to lærerforeninger i Bolivia – CONMERB (organisationen for landlærere) og CTEUB (organisationen for bylærere) – både enkeltvis og i samarbejdet mellem de to organisationer.

”Før i tiden havde Bolivia to læreruddannelser, som dermed krævede to fagforbund. Lærerne på henholdsvis landet og i byerne havde nemlig meget forskellige løn- og arbejdsforhold – og også forskellige læseplaner. På landet skulle man lære meget om landbrug og håndværk, hvor skolerne i byen har haft mere fokus på det akademiske. Men det ændrer sig nu”, fortsætter Tore Asmussen.

Fra politisk side har man nu valgt kun at have én læreruddannelse i Bolivia, hvilket betyder, at der på sigt skal være et ens udgangspunkt i skolerne blandt andet i forhold til læseplaner, men at der samtidig også skal være plads til en vis frihed lokalt.

Underliggende politiske stridigheder

Noget, som Tore Asmussen bifalder ved Bolivias politik, er den ifølge ham progressive holdning til uddannelse fra regeringens side.

”Man har fx i Bolivia en meget stærkt holdning til modersmålsundervisning for de oprindelige folk. Man har nogle meget stærke tanker og ideer om at sikre en vis diversitet i uddannelsessystemet. Og så er Bolivia også et af de få lande, der har sagt nej til PISA-undersøgelser. De synes ikke, at de er noget værd, da de kvantificerer noget, der ikke kan kvantificeres. Og det er lige i Danmarks Lærerforenings ånd, for vi synes ikke, det er en begavet måde at prøve at sammenligne kundskaber i lande på”.

Men politikken i Bolivia kan også give udfordringer for dansk fagbevægelses indsats. For i modsætning til dansk fagbevægelse, så er fagforeningslederne i Bolivia tæt knyttet til politiske partier. Det gør, at de både internt i organisationerne og imellem dem har mange partipolitiske diskussioner og uenigheder.

Landskole på Isla Sicuya midt i Titicaca-søen. Undervisningen i de små klasser foregår på det oprindelige sprog, Aymara. Foto: Lars Bertelsen

Overraskende ens

Men alt i alt er forskellen fra en dansk skolelærer og boliviansk skolelærer ikke stor. Ud over de samfundsmæssige forskelle, fx sundhedssystem og mangel på ordentlige boligforhold, så er lighederne faktisk større, end man måske umiddelbart ville forvente.

”Vi deler mange af de samme udfordringer med vores kollegaer i Bolivia. Når vi fx snakker om for mange elever i klassen herhjemme, snakker vi typisk om 28-32 elever i klassen. I andre lande har de samme problemer – men der sidder de måske med op til 100 elever i klassen. Problemstillingen med at have nok tid til den enkelte elev er den samme, omend på et helt andet niveau”, fortæller Tore Asmussen.

”Også diskussioner om fx lærerens status i samfundet, problemerne med skole/hjem-samarbejdet og med almindelige arbejdsvilkår, som fx at malingen krakelerer, at der ikke er rengjorte toiletter, eller at der ikke er klassesæt nok er noget, vi har til fælles med de bolivianske lærere. Og det samme gælder for så vidt ønsket om mere tid til forberedelse”.

Stærke ideologier

Lærerorganisationerne i Bolivia har tendens til at skifte deres ledelse ud hvert andet år – og da de ikke har nogen ansatte, er der ikke særlig meget institutionel hukommelse i organisationen. Samtidig er de meget ideologiske, og Tore Asmussen oplever, at man skal tænke sig godt om, når man siger noget:

”En gang fik jeg sagt noget om, at ’vi i Danmarks Lærerforening jo også ville få noget ud af samarbejdet’. Der blev de vagtsomme, for betød det nu, at vi ville udnytte dem? At vi skulle have et bestemt udbytte?” forklarer han.

”Men vi har dog opnået at skabe en bedre kommunikation mellem CONMERB og CTEUB, især iblandt kvinderne i organisationerne. Og så er de ret åbne overfor vores spørgsmål og vores måde at tænke pædagogik og organisationsudvikling på. Så lige så udfordrende som det har været, lige så spændende har det også været at samarbejde med dem”.

Ulandssekretariatet og DLF samarbejder med CONMERB og CTEUB i Bolivia, hvor man prøver at styrke samarbejdet mellem de to organisationer.  

AddToAny

Share/Save