Ung i Honduras’ uformelle økonomi

Af Carsten Flint Hunneche
4. maj 2017
Hver dag er Dayruen med til at sende fisk og skaldyr til det amerikanske marked. Som en af de få meget heldige unge har han både afsluttet en erhvervsuddannelse og sikret sig et fast job. Men én ting optager ham alligevel mere end noget andet – at komme til Amerika.
Dayruen drømmer om at komme til Amerika. Foto: Carsten Snejbjerg

Det er ren instinkt: man trækker ind i skyggen under en af de palmer, som står langs vejen i kystbyen La Ceiba på Honduras nordlige kyst. Klokken halv ti om formiddagen brager solen ned fra en skyfri himmel, og temperaturen har sneget sig over de 30 grader.

På den anden side af vejen ligger fiskefabrikken Marinos Pescaderia med sin flotte, blå facade og et udsalg, hvor de lokale kan købe frisk fisk og skaldyr. På fabrikkens fragtholdeplads står en stor trailer, som er ved at blive lastet med dybfrosne hummerhaler til USA.

Kolde spøgelser

Kun en sprække i elefanthuen og et sterilt, hvidt lysskær gør det muligt at se Dayruen Yosuel Chirinos mørke øjne, da han stopper op et kort øjeblik. Herinde i fabrikkens iskolde frysehus myldrer det med lagerarbejdere – alle unge mænd som Dayruen – som myrer i en myretue. De danner kæder og kaster de tungt pakkede fiskekasser fra den ene til den anden eller går med kasserne på skulderen.

Det er hårdt fysisk arbejde. Her er minus 12 grader, og alle er klædt i termodragter, huer og varme arbejdshandsker. Når arbejderne for alvor sveder, står der ligesom søjler af rimtåge omkring dem. De ligner silhuetter af spøgelser, der bevæger sig lydløst i kendte baner gennem den store hal.

Meget heldig

Dayruen er 25 år og udlært bilmekaniker. Han har endnu ikke stiftet familie, og han deler et hus sammen med et par venner. Han har gennemført den tre et halvt år lange uddannelse på byens tekniske skole (INFOP – Instituto National de Formación Profesional) bestående af teori, øvelser og flere længerevarende praktikforløb på et lastbilværksted.

Det kræver usandsynligt held og dygtighed at klare sig som ung mand i Honduras. Selv om Dayruen ikke arbejder som mekaniker, har det helt klart været et plus, at han overhovedet har taget en uddannelse. Med en høj arbejdsløshed gælder det om at forbedre sine chancer på så mange måder som muligt.

Fiskefabrikken i Honduras. Foto: Carsten Snejbjerg

Vil til Amerika

Hvorfor har du skiftet fra mekanikerfaget til lagerarbejder i fiskeindustrien?

”Lønnen var for dårlig på det værksted, hvor jeg arbejdede som udlært. Og så fik jeg gennem en ven tilbudt dette job, hvor jeg tjener langt bedre.”

Hvad synes du om dit nuværende arbejde?

”Jeg er godt tilfreds, for her er gode kolleger, og jeg har fået større ansvar med tiden. Men jeg vil alligevel gerne tilbage til mekanikerfaget og dér arbejde til en anstændig løn. Jeg savner et arbejde, som er mere alsidigt og udfordrende og som har min personlige interesse”.

Hvordan er chancerne for sådan et job?

”Her i La Ceiba? Yderst ringe – men jeg vil meget gerne flytte til USA for at arbejde. Der er meget større muligheder jobmæssigt og gode chancer for en rigtig fornuftig løn.”

Så stiller du dig i den samme kø som millioner af andre unge latinamerikanere, der ønsker at udvandre til USA. Hvorfor tror du, det vil lykkes lige netop for dig, når du ved, hvor utrolig svært det er?

”Min far bor og arbejder allerede lovligt i USA, hvilket øger mine chancer 200 procent, og jeg er i gang med at søge opholdstilladelse,” siger Dayruen.

Besøget på fiskefabrikken var tilrettelagt af landsorganisationen CUTH, som er en af 3 partnere, som Ulandssekretariatets samarbejder med i Honduras – blandt andet med unge for at få dem med i den lokale fagforening.

AddToAny

Share/Save