Ulighed hindrer vækst og beskæftigelse

Af Ulandssekretariatet
Når en håndfuld mænd er lige så rige som milliarder af mennesker afspejler det, at pengene ikke investeres i det globale samfunds interesse.

8 mænd – hvad der kan være i en dansk minibus – ejer lige så meget som verdens 3,6 milliarder fattige mennesker. For blot et halvt år siden var det 62 mennesker – eller hvad der kunne være i en bybus.

Det fremgår af denne kommentar, som Ulandssekretariatets næstformand, og formand for FTF, Bente Sorgenfrey har skrevet sammen med IBIS Oxfams danske generalsekretær, Vagn Berthelsen. Kommentaren er skrevet på baggrund af en rapport, som Oxfam har udgivet.

Tallene er i sig selv udtryk for en grotesk og galopperende ulighed i verden. Det er intuitivt bare uretfærdigt at en håndfuld rigmænd ejer så enormt meget mere end milliarder – tænk en gang, milliarder – af mennesker. Til sammenligning bor der på hele det afrikanske kontinent (og ikke alle i Afrika er fattige) 1,2 milliarder mennesker.

Løsningen på uligheden er ikke bare at omfordele rigdommen fra rige til fattige. Fænomenet dækker nemlig over en fundamental svaghed i verdensøkonomien og i markedet.

Først og fremmest er der to ting, som man må forstå: Ideen om, at hvis de rige bliver rigere, siver goderne ned mod bunden i form af beskæftigelse og indkomst, er forkert. Det er for længst dokumenteret, at den såkaldte tricle-down-effekt er yderst begrænset. Det andet er, at forestillingen om, at markedet skal leve sit eget liv og ikke lader sig begrænse, også er forkert.

Eller som Bente Sorgenfrey og Vagn Berthelsen skriver:

”Markedet er en afgørende motor for vækst og udvikling, men vi kan ikke blive ved med at lade motoren bestemme retningen.”

Kapitalismen befinder sig i øjeblikket i en periode, hvor afkast og kapitalgevinster går til aktionærerne, dvs. ejerne – på bekostning af beskæftigelse og velfærd. Mange lande understøtter denne tendens med regeringstiltag, der letter skatten i toppen samt alskens kreative skattemodeller, der høvler skattebetalingen for stenrige globale selskaber ned.

Og mens de rige bliver rigere og rigere, falder lønningerne for de samfundsklasser, som holder hjulene i gang. Det betyder, at den velfærd – og dermed forbrug – som burde ske i den brede del af befolkningen, stagnerer. Godt hjulpet på vej af fald i investeringer i jobskabelse og samfundsgavnlig vækst. Det er et globalt problem.

I forhold til udviklingslandene medfører mindre vækst samt skatteunddragelse, at udviklingslandene forbliver fattige og dermed ude af stand til at indgå i den globale økonomi og fx købe varer i vores del af verden.

Den enorme ophobning af formuer på få hænder udgør således et globalt økonomisk problem – som i længden vil øge risikoen for krige, konflikter og folkevandringer. Det vil også have konsekvenser i Danmark og i andre rige lande – skulle man leve i den vildfarelse, at problemerne kun vedrører de fattige i den såkaldte tredje verden.

Løsningen ligger i at omfordele goderne – ikke kun fra rige til fattige, men også ændre fokus fra at generere kapital til at generere arbejdspladser og bæredygtig vækst, handle med hinanden og satse på velfærd. Det kan komme syv milliarder mennesker til gode – og ikke bare øge otte menneskers pengetanke.

AddToAny

Share/Save