Fagbevægelsen i udviklingslandene

Uganda

Et af de største problemer for Ugandas regering er befolkningens utilfredshed med den høje arbejdsløshed og prisstigninger.
Kun den lille del, der arbejder i den formelle sektor har adgang til en social sikringsfond. Foto: US Army Africa, Flickr

Ugandas præsident, Yoweri Kaguta Museveni, har siddet ved magten i mere end 25 år. Kun 10 millioner af Ugandas 34 millioner mennesker er økonomisk aktive (mellem 14-65 år og erhvervsaktive). Ud af dem lever 85 % af dem i landområderne, og kun 77 % har en grundskoleuddannelse eller anden formel uddannelse.

Den politiske situation lige nu i Uganda kan forestilles at skabe nogle forandringer i fremtiden. På den ene side sidder Museveni og hans parti, the National Resistance Movement, på alle de store og vigtige poster. Han blev genvalgt ved valget i februar 2011 med 68 % af stemmerne og et klart flertal i parlamentet.

På den anden side har oppositionen været mere synlig i medierne og offentligheden det sidste halve års tid. De seneste beskyldninger om korruption i oliesektoren, udemokratiske handlinger og en meget hård behandling af oppositionen giver præsidenten en svagere position i befolkningen. På trods heraf er Museveni stadig en stærk præsident. Det største problem for regeringen, er den utilfredshed der, som opstod i befolkningen efter konjunkturnedgangen i 2011.

En demonstration kaldet “gå til arbejde” blev lanceret af oppositionslederen Besigye. Demonstrationen vakte stor opmærksomhed i Uganda. Det var en indirekte kritik af den høje arbejdsløshed og de store prisstigninger i Uganda. Den ugandiske regering prøvede på en meget brutal facon at undergrave protesterne. Specielt i Uganda har en kombination af prisstigninger og mangel på essentielle fødevarer skabt store problemer for regeringen. Oppositionen har krævet en undersøgelse af lønforholdene i den offentlige sektor.

Arbejdsløshed og underbeskæftigelse er store problemer blandt befolkningen i Uganda. Foto: Us Army Africa, flickr

Arbejdsmarkedet
Arbejdsløshed og underbeskæftigelse er de største problemer på arbejdsmarkedet. Det nationale forbund NOTU (The National Organisation of Trade Unions) prøver konstant at blive del af forskellige trepartsorganer. Senest i bestyrelsen for arbejdsanliggender, som langt om længe blev udpeget i september 2011. Det er et forum, der rådgiver regeringen i arbejdsrelaterede spørgsmål. NOTU forsøgte i 2011 at få indflydelse på beskæftigelsespolitikken og på et nyligt fremlagt et lovforslag om fratrædelse med det formål at skabe mere konkurrence blandt socialsikringsfonde.

Et stort spørgsmål i denne sammenhæng, var hvordan man skulle indføre en social sikringsordning som kan dække både den uformelle og formelle økonomi. Udfordringen ligger i at finde finansiering til et sådan program. I dag er der kun et program, den nationale socialsikringsfond (NSSF), som kun dækker ansatte i den formelle sektor.

Alt i alt er arbejdsmarkedsinstitutionerne i treparts-sammenhænge relativt få og svage. I 2010-2011 har der været en lille forbedring i samarbejdet mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen. Men indtil nu er resultaterne af NOTU's initiativer ret begrænsede.

Fagbevægelsen
NOTU blev dannet i 1973. Der er 20 underafdelinger, herunder de to største fagforeninger, plantagearbejderes fagforening og lærerforeningen, som repræsenterer omkring 75 % af de 168.000 medlemmer.

Der er også et andet fagforbund, COFTU (Confederation of Free Trade Unions), som er en del mindre end NOTU. De to forbund strides omkring organiseringen af medlemmer, fordi der er identiske fagforeninger, der organiserer den samme type medlemmer.

NOTU er svage på grund af problemet med disse dobbelte fagforeninger og på grund af finanserne.

I september strejkede lærerne for 100 % lønstigning. Efter 1 ½ uges strejke blev resultatet, at de fik 15 %. En ny lærerforening har set dagens lys, nemlig “Uganda Liberal Teacher”. NOTU har indledt drøftelser med lærerforeningen, som er den største medlemsorganisation, om ændringen af deres forfatning, således at repræsentationen på kongressen afspejler proportionaliteten i forbundet. Lærerforbundet har truet med at forlade NOTU, fordi deres størrelse ikke afspejler sig i indflydelse i forbundet.

I det sidste års tid har NOTU arbejdet for, at udbrede samarbejdet med, og skabe kontakt til, organisationer i den uformelle sektor. Alt i alt er NOTU anerkendt af regeringen og der er set små forbedringer i 2011, men dybest set mangler de indflydelse på den politiske scene og i den daglige beslutningstagen. En vigtig opgave for NOTU i fremtiden vil være, at forbedre deltagelsen og indflydelsen i forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter.

AddToAny

Share/Save