Fagbevægelsen i udviklingslandene

Uformelle arbejdere strømmer ind i Sierra Leones fagbevægelse

Af Jacob Rosdahl
26. september 2017
Hundredetusindvis af nye medlemmer fra den uformelle økonomi har styrket Sierra Leones fagbevægelse. Det betyder politisk indflydelse på en ny sociallov, som nu ventes også at omfatte de uformelle arbejdere.
Langt de fleste arbejdere i Sierra leone arbejder i jobs, som ikke er formelle - fx fiskeri. Foto: Eva Tabor

”Vores succes skyldes at vi imødekommer arbejdernes behov og interesser,” siger Max Conteh, der er vicegeneralsekretær for Sierra Leones landsorganisation SLLC (Sierra Leone Labour Congress), som er Ulandssekretariatets partner.

Max Conteh taler om en regulær folkevandring ind i fagbevægelsen, som oven i købet kommer fra arbejdere i den uformelle økonomi.

I 2009 var der 121.000 medlemmer, som var uformelle arbejdere, af SLLC. I 2017 var det tal steget til 406.000. Til sammenligning er der 63.000 medlemmer, som arbejdere i den formelle økonomi. De uformelle arbejdere er organiseret i en halv snes forbund, men dem der har tegnet sig for den største vandring ind i fagbevægelsen er fiskere, markedshandlende og motorcykeltaxi-chauffører.

Strategisk satsning

Det er virkeligheden på arbejdsmarkedet i Sierra Leone, hvor meget få jobs – i lighed med andre udviklingslande – findes i den formelle økonomi. Langt de fleste mennesker arbejder i jobs, som ikke er formelle – dvs. dækket af kontrakter, overenskomster eller aftaler om arbejdsmiljø. Det er fx daglejere i byggebranchen, taxichauffører, fiskere, gadehandlere eller husarbejdere. SLLC har derfor påtaget sig et ansvar for at varetage disse gruppers interesser.

”At vi nu organiserer så mange er resultatet af en strategisk satsning. Som fagbevægelse repræsenterer vi arbejderne, og eftersom over 90 procent af Sierra Leones arbejdere er i den uformelle økonomi, har vi nu mindst otte organisationer, som de er organiseret i,” siger Max Conteh.

SLLC har blandt andet lyttet til arbejdernes behov gennem råd og møder og dermed skabt en platform, hvor arbejderne er blevet repræsenteret over for myndigheder og regeringsinstitutioner. Meget af arbejdet har fra SLLC’s side været at opbygge den fornødne viden og kompetence i de uformelle forbund, så de blev bedre til at forhandle og repræsentere medlemmerne. Som den markedshandlende Haja Balkisu Foud siger

"Der er nu et bedre forhold mellem os handlende og rådet, der styrer markedets handelsstandsforening. Når de skal træffe beslutninger, som vedrører os, så kommer de til os og spørger," siger hun.

Haja Balkisu Foud i samtale med SLLC's EU-projektkoordinator. Foto: SLLC

Ventes omfattet af social sikring

Det er naturligvis positivt for fagbevægelsen at få flere medlemmer, men pointen er, at tilstrømningen til fagbevægelsen gør de uformelle arbejderes behov synlige. Dermed kan de være med til at ændre hele samfundet og de sociale forhold i Sierra Leone.

For tiden arbejder Sierra Leone på en lov om social sikring – og det er Max Contehs forventning, at den også kommer til at omfatte arbejderne i den uformelle økonomi. En stor forbedring for flertallet af de 2,5 millioner mennesker, som findes i Sierra Leones arbejdsstyrke.

”Jeg håber på, at vi ved udgangen af året har en social sikring, som også dækker arbejderne i den uformelle økonomi. Det betyder fx sygeforsikring, pensioner og andre ydelser,” siger Max Conteh optimistisk, som også håber på, at det med tiden bliver muligt at yde lån til små-entreprenører såsom markedshandlende. Som det er nu, vil en markedshandlende miste hele sit livsgrundlag, hvis han eller hun fx bliver syg.

Ifølge Max Conteh har SLLC vendt det hele på hovedet – og vundet på det:

”Vi er glade for den støtte, vi har fået til hele dette projekt med at udvikle en strategi for arbejderne i den uformelle økonomi. Normalt har fagbevægelsen måske kun fat i fem procent af dem, der arbejder i den formelle økonomi. Ved at satse på den uformelle økonomi kan vi sige, at vi er dem, der repræsenterer arbejderne i Sierra Leone.”

Ulandssekretariatet har siden 2008 år støttet SLLC's udvikling i især den uformelle økonomi. I samarbejde med EU har vi især fokuseret på demokratisk udvikling af forbundene i den uformelle økonomi og på fremme af kvinders og unges indflydelse i organisationerne.