Strid om mindsteløn

I Bangladesh spiser de kriminelle i fængslerne bedre mad, end hvad en hårdtarbejdende tekstilarbejder har råd til på sin beskedne løn. Regeringen bruger i hvert fald flere midler på mad per indsat, end det beløb, som den netop har præsenteret i sin nye mindstelønsstruktur for tekstilarbejdere.

I Bangladesh raser i øjeblikket en konflikt mellem regeringen og de mange millioner arbejdere i tekstilindustrien. Stridens æble er den ny mindstelønsstruktur, som regeringen præsenterede torsdag den 29. juli. Den nye lønstruktur hæver mindstelønnen fra TK 1.662 (DKK 138) til TK 3.000
(DKK 249), men det er stadig langt fra nok til at en familie med én indkomster kan opretholde en anstændig levevis.

I 2006 blev mindstelønnen ellers hævet fra TK 930 til TK 1.662 efter et grundigt lobbyarbejde fra den samlede fagbevægelse i Bangladesh. Dengang var kravet fra tekstilarbejdernes side TK 3.000, men mindstelønnen endte altså på sølle 1.662 (DKK 138). Denne gang har den store gruppe tekstilarbejdere igennem længere tid forlangt en mindstelønsstigning til TK 5.000 (DKK 415, 61). Men hvad vil en fair mindsteløn for en tekstilarbejder i Bangladesh egentlig være?

Fem bud
I en artikel i Bangladesh avisen New Age forsøger Professor Jakir Hossain fra Rajshani Universitetet at udregne en rimelig mindsteløn for tekstilarbejdere i Bangladesh. Han laver sit regnestykke ud fra fem forskellige indgangsvinkler, som alle cementerer uretfærdigheden og uholdbarheden i en mindsteløn på TK 3.000:

Ifølge Verdensbanken er man fattig, hvis man må leve for mindre end 2 $ om dagen (USD 2 = TK 59, 75). Dette beløb ganger han med 30 (dage) og 4,8 (gennemsnitlig familie) og når frem til at mindstelønnen burde være mindst TK 8.604,29 - hvilket er hele TK 5.604 mere end regeringen har fastsat.

Hvis man i stedet kigger på, hvad et gennemsnitligt kalorieindtag for en familie slår de 3.000 TK endnu mindre til. En gennemsnitlig person har brug for 2.222 kilokalorier per dag. Prisen på det antal kalorier ligger cirka på TK 48,90 hvilket på en måned giver TK 1.467. For en familie på 4,8 giver det TK 7.041,60. Dette beløb, som er over dobbelt så meget som regeringens TK 3.000, dækker altså kun udgifter til mad - ikke til husleje, uddannelse, sundhed, fritid og uforudsete
udgifter.

Vælger man at sammenligne med andre lignende brancher, er det det samme billede, der tegner sig. For eksempel ligger mindstelønnen for en landarbejder på TK 4.500 - TK 1.500 mere end regeringens TK 3.000. Mange af tekstilarbejderne ville være faldet i denne kategori, hvis de ikke havde været nødt til at emigrere til byerne for at finde arbejde. Sammenligner man i stedet med startlønnen for offentligt ansatte ligger den på cirka TK 6.000 inklusive forskellige godtgørelser til
blandt andet transport og sundhed - hvilket er cirka TK 1.000 mere end hvad tekstilarbejderne selv forslår nu eller dobbelt så meget som regeringens udspil.

Det er ikke rigtigt muligt at lave en sammenligning af leveomkostninger, for behov vil være afhængige af konteksten, geografisk sted og endda fra person til person. Men professor Hossain har i 2009 udført et studie omkring tekstilarbejdernes forbrug, som viste at en gennemsnitsfamilie bruger TK 4.378 per måned. Med inflationen på 6 procent giver det i 2010 et forbrug på TK 5.012.
Ifølge Hossain skal man dog lige huske på, at dette beløb er et udtryk for forbrug - ikke for hvad, der skal til for at opretholde en anstændig levevis.

Sidst men ikke mindst sammenligner professor Hossain regeringens mindstelønsudspil med det gængse husholdningsforbrugsindeks. Her er tallet TK 5.378, hvilket altså stadig er højere end tekstilarbejdernes krav og over TK 2.000 over regeringens udspil.

Fælles for alle udregningerne er altså at alle resultaterne ligger langt over de TK 3.000, som måske ellers ser ud til at være en stor forbedring af mindstelønnen. Faktisk giver alle udregninger på nær sammenligningen med landarbejderne også et resultat, der er over det beløb på TK 5.000, som tekstilarbejderne selv forlanger. Og så virker deres krav pludselig meget rimelige - endog beskedne.

Forfatteren Professor Jakir Hossain har tidligere udført en baseline undersøgelse, der har været en del af forundersøgelsen på en at Ulandssekretariatets programkomponenter i Asien "Decent Work & Labour Law in Bangladesh"

BILS's research mv. var instrumentelt i forbindelse med den stigning i mindstelønnen, som skete i 2006, og arbejdsmarkedsinstituttet føder fortsat med støtte fra Ulandssekretariatet ind til fagbevægelsens behov og krav.

 

AddToAny

Share/Save