Fagbevægelsen i udviklingslandene

Største strejke i Tunesiens historie

Af Rasmus Bøgeskov Larsen, freelance-journalist
23. januar 2019
8 år efter revolutionen gennemførte den tunesiske fagbevægelse den hidtil mest omfattende generalstrejke. Aktionen var både vendt mod landets politiske elite og internationale finansielle institutioner

Det var som intet havde forandret sig. Den 17. januar genlød de samme tilråb i Tunis’ gader, som for otte år siden havde bragt et diktatur til fald og inspireret hele den arabiske verden.

»Folket ønsker regimets fald«, lød det fra titusinder af demonstranter på Avenue Habib Bourguiba – akkurat som det gjorde det på samme gade i januar 2011.

Ligesom dengang var det også i 2019 den tunesiske fagbevægelse, som spillede en afgørende rolle. Den havde annonceret en generalstrejke med deltagelse af mindst 670.000 offentlige ansatte - den mest omfattende strejke nogensinde i Tunesiens historie.

Vrede mod IMF

Ikke alt var det samme dog. Vreden i gaderne var ikke længere kun rettet mod landets politiske elite, men også i høj grad mod internationale finansielle institutioner og i særdeleshed den Internationale Valutafond, IMF.

»Ud med IMF’s regering«, råbte demonstranter, der bar plakater, hvor IMF’s direktør Christine Lagarde var afbildet siddende på ryggen af landets ministerpræsident. Den tunesiske regering har optaget store lån fra IMF, som til gengæld kræver, at Tunesien skal skære ned på de offentlige udgifter. Derfor vil regeringen ikke give de offentligt ansatte lønforhøjelser, der modsvarer prisstigningerne. Forhandlingerne om en ny overenskomst har ikke rykket sig i månedsvis, og det fik hovedorganisationen UGTT til at indkalde til generalstrejke.

Tunesien er ikke til salg

»Vores fagbevægelse har kæmpet for Tunesiens uafhængighed siden kolonialismens dage, og vi vil ikke tillade, at neoliberalismens kræfter kommer og afpresser os og tvinger os til at følge deres dagsorden. De er ikke på revolutionens side«, sagde Hamda Maamer, et medlem af UGTT, indimellem at han råbte i kor med de andre demonstranter: »Tunesien er ikke til salg«.

Ifølge UGTT er landets regering så svag, at den ikke kan stå imod overfor IMF. Derfor var det nødvendigt at sende et stærkt signal om, at folket ikke vil acceptere, at IMF dikterer landets økonomiske politik.

»Når vi har holdt møde med regeringens repræsentanter, så går de ud af døren og over i et andet lokale for at forhandle med IMF. Sådan en direkte indblanding i landets affærer er ikke acceptabelt«, siger vicegeneralsekretær i UGTT, Anouar Ben Kaddour.

Rige betaler for lidt i skat

Mange tunesere er frustreret over, at korruptionen i landet fortsat er udbredt, og at de mest velhavende stadig ikke betaler ret meget skat. Samtidig er halvdelen af økonomien uformel og bidrager derfor ikke med noget til statskassen.

»Der er masser af måder, at staten kan få styr på dets budgetter. Men det eneste, regeringen kan finde ud af, er at skære i lønningerne«, siger Anouar Ben Kaddour.

UGTT har annonceret, at det vil afholde en ny to-dages generalstrejke den 20-21. februar, hvis ikke regeringen viser sig villig til at indgå et kompromis.

Ulandssekretariatets overordnede fokus i Tunesien er at fremme demokratiske rettigheder og kapaciteten hos de demokratiske fagbevægelser for at forbedre den sociale dialog. Vi arbejder sammen med Dansk Industri, og støtten kommer blandt andet fra Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram.

AddToAny

Share/Save