Større råderum

Af Ulandssekretariatet
Civilsamfundet er afhængig af en stærk fagbevægelse

”Overalt i verden indskrænkes arbejdstagernes demokratiske handlemuligheder og virksomheders ustyrlige grådighed stiger,” står der i International Faglig Sammenslutnings globale rettighedsindeks. For eksempel steg antallet af lande, hvor vilkårlige arrestationer og tilbageholdelse af arbejdere fra 44 i 2017 til 59 i 2018. I 54 lande er ytringsfriheden begrænset.

To tredjedele af landene udelukker visse grupper af arbejdstagere fra arbejdsmarkedslovgivningen. Næsten ni ud af ti lande knægter retten til at strejke. Fire ud af fem lande nægter arbejdere retten til at forhandle kollektive overenskomster. Fagforeningsfolk blev i 2018 myrdet i Brasilien, Kina, Guatemala, Guinea, Mexico, Niger, Nigeria, Tanzania og Colombia.

Samtidig oplever civilsamfundsorganisationer verden over, at det demokratiske råderum generelt bliver indskrænket. Hårdere lovgivning, chikane og repressalier, trusler og vold er med til at gøre livet surt og farligt for NGOer, menneskerettighedsgrupper, demokratiforkæmpere og fagbevægelsen.

Mange virksomheder (og her taler vi ikke om danske virksomheder) er ret ligeglade med nationale og internationale regler og ender med at udnytte, misbruge og ydmyge arbejdskraft.

Den private sektor vil kun bidrage til menneskerettighederne og civilsamfundet, når den reguleres nationalt og internationalt og står over for en demokratisk fagbevægelse.

De bekymrer sig kun om NGOer, hvis disse er i stand til at true virksomhedernes indtjening.

Der er en direkte sammenhæng mellem fagbevægelsen og det demokratiske råderum. Jo stærkere fagbevægelse, desto større råderum til civilsamfundet. Fagbevægelsen er – hvis den er godt nok organiseret, med tilstrækkeligt mange medlemmer – den eneste ikke-statslige struktur, som potentielt kan sætte de økonomiske tommelskruer på den private sektor.

Derfor bliver fagforeningen bekæmpet så hårdt over hele verden.

Fagforeningsrettigheder er grundlæggende menneskerettigheder. Menneskerettighedserklæringen har tre paragraffer om arbejdsmarkedet (23, 24 og 25). Sammen er de grundlaget for kollektive overenskomstforhandlinger. Og dermed også grundlaget for det, de fleste mennesker ønsker for sig selv og deres familie: Fred, et ordentligt job (som man ikke bliver slået ihjel af, og til en løn man kan leve af), uddannelse for børnene og sundhed.

Disse grundlæggende forhold – som vi tager for givet i vores del af verden – er forudsætningen for udvikling og for folkelig opbakning til andre brændende dagsordener såsom klima, ligestilling, demokrati osv.

AddToAny

Share/Save