Små hænder - kan også skrive

Udgivet: 
2002
Version: 
Dansk
Varighed: 
28 min.

Filmen følger de fire bengalske børnearbejdere, Kuki, Rohim, Shuma og Al Almin, som går på en af BILS' uddannelsesskoler for gadebørn. De er ved at lave en film, hvor de selv fortæller den virkelige historie om børnearbejdere, der aldrig har haft mulighed for at komme i skole.

Via overskuddet fra Børnenes Ulandskalender har Ulandssekretariat, i samarbejde med de lokale fagforeninger, gjort det muligt for disse fire børn at få skoleundervisning. På videooptagelserne viser de deres liv, og hvad der skete, da de startede i skolen.

De arbejder nu halvdelen af dagen og går i skole den anden halvdel. De fire børn arbejder henholdsvis med at samle skrald, fange fisk, samle stifter og med pålæsning af lastvogne. De får ca. 20 taka om dagen (ca. 5 kr.), og arbejdet er ofte farligt og fysisk krævende. I skolen lærer børnene om sundhed og sygdom. De lærer fx at tage handsker på, når de arbejder med farlige ting. Lærerne hjælper dem også til lægen, hvis de har brug for det, og snakker med forældrene og arbejdsgiverne, hvis de ikke vil give børnene lov til at gå i skole.

Filmen er den anden i en serie på tre.

Produceret i 2002 af Danmarks Radio i samarbejde med Ulandssekretariatet.

 

AddToAny

Share/Save