Skole i Benin

Skolens i Afrikas Venedig
Foto: Carsten Snejbjerg

Benin:

Land i Vestafrika. 114.763 km2 (godt to en halv gange større end Danmark). Cirka 11 millioner indbyggere. Officielt sprog: fransk.

Gennemsnitlig årsindkomst (BNI) pr indbygger: 5.200 kroner. 41 procent er fattige (har under 12 kroner om dagen til at leve for).

Forventet levetid: 60 år.

International Faglig Sammenslutning (ITUC) siger i sit globale rettighedsindeks, at Benin systematisk overtræder rettigheder på arbejdsmarkedet.

I flere tilfælde er læreres demonstrationer for bedre løn, ja endda udbetaling af løn, endt i vold fra politiets side.

De fleste børn i Benin kommer i folkeskolen. Til gengæld er der mangel på erhvervsuddannelser.

Kun en tiendedel af befolkningen har en sundhedsforsikring. Og kun en tiendedel har en alderspension. Benin arbejder på at indføre et sundhedssystem, der dækker alle i 2025.

9 ud af 10 arbejder i den uformelle økonomi.

85 procent af alle arbejdstagere tjener mindre end minimumslønnen, som er 405 kroner om måneden.

Små 600.000 er medlemmer af fagforbund. Arbejdsstyrken er på 4,7 millioner mennesker.

Foto: Carsten Snejbjerg

Landsbyen Ganvié ligger bogstaveligt talt på Nokoué i Benin. De lokale kalder den for ”Afrikas Venedig”.

Gavnié er nomineret af Benin til at komme på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Landsbyboerne lever af landbrug, fiskeri og lidt turisme.

Alt foregår på vandet. Markedshandel foregår fra både, og beboerne har kanoer, som de bruger til at komme fra den ene ende af byen til den anden.

Skolen Eppyetinsa har cirka 200 elever og er bygget i 1997. Eppyetinsa betyder ”I skyggen og frisk luft”.

Børnene padler til skolen. Ligesom danske børn ikke må tage skateboards med i klassen, lader børnene pagajerne stå udenfor. 

 

AddToAny

Share/Save