Positivt møde med IMF og WB
IMF’s administrerende direktør Strauss-Kahn fortalte delegationen fra fagbevægelsen, at fonden ikke havde forudset omfanget af den nuværende krise og indvirkningen på det arbejdende folk, og at de derfor værdsætter den erfaring og ekspertise, som fagbevægelsen her kan byde ind med.
ITUCs generalsekretær Guy Ryder mindede om at fagforeningerne bør bringes ind som fuldgyldige partnere i de processer, der i øjeblikket finder sted for at etablere et nyt regelsæt for det globale finansielle system. “Fagforeningerne ønsker at sikre, at den finansielle sektor er til gavn for den virkelige økonomi, og ikke omvendt. Fagforeningerne vil ikke være tilfredse med noget nyt regelsæt, som ikke når dette mål.”
Verdensbankens præsident Zoellick erklærede, at Verdensbanken ikke er enig med dem, der ser deregulering af arbejdsmarkedet som en del af løsningen på krisen. IMF embedsmænd sagde, at de opmuntrende de lande, som IMF yder finansiel nødhjælp til, til at prioritere at bevare det sociale sikkerhedsnet. Medlemmer af EU-delegation kunne dog give eksempler fra deres lande, hvor nogle af de betingelser eller “forudgående aktioner”, som IMF kræver for at lande kan komme i betragtning til et lån, har haft alvorlige negative virkninger på det arbejdende folk.
Ryder opfordrede IMF til at sikre, at alle lande vedtager anti-recessions-politikker. “Vi har rost IMF for i det forløbne år at have opfordret til koordinerede finanspolitisk stimulering for at modvirke den globale økonomiske krise, men vi har også påpeget, at ved at opmuntre de fleste udviklingslande til at praktisere “finanspolitisk disciplin”, afskrækker fonden dem fra at deltage i stimulerings-udfordringen. Fagbevægelsen mener også, at IMF bør gøre mere for at opfordre de lande, herunder nogle velhavende G20 medlemmer, der ikke påtager sig deres fulde andel af støtte til det globale økonomiske opsving, til at gøre det.”
Embedsmænd fra de internationale finanspolitiske institutioner var enige med EU-delegation i, at krisen kunne vær med til at underminere arbejdstagernes rettigheder, og Zoellick lovede at tage yderligere skridt for at sikre, at Bank-finansierede projekter og aktiviteter er i fuld overensstemmelse med ILO’s grundlæggende arbejdstagerrettigheder (Corporate Labour Standards). Banken bekræftede, at CLS er et fundament, der skal respekteres i alle lande og under alle omstændigheder.
Verdensbanken embedsmænd annoncerede deres hensigt om at indbefatte CLS i bankens hovedretningslinjer for indkøb (Master Procurement Standards) og Ryder tilbød at samarbejde med banken i forbindelse med gennemførelsen af disse. “Fagforeningerne har med held samarbejdet med International Finance Corporation [IFC-Verdensbankens private udlåns arm] i målet om at opnå fuld overensstemmelse med CLS-kravet om, at IFC blev vedtaget i 2006, og vi ser frem til at de andre afdelinger af Verdensbanken tager lignende skridt i uddannelse af personale, overvågning af projekter og etablering af en klage-mekanisme.”
Ryder advarede også Verdensbanken, at den ikke var internt sammenhængende i sin støtte til de grundlæggende arbejdstagerrettigheder, så længe dens manual “Doing Business”, fortsatte med at fremme tanken om, at lande med den laveste grad af arbejdsretlige regler er de bedste til at få arbejdstagere i arbejde. “Bankens egen uafhængige evalueringsgruppe fandt ingen relation mellem Doing Business’s beskæftigelsesindikator, som giver højeste karakterer til lande, der regulerer mindst muligt, og beskæftigelsesniveauet. Derudover giver Doing Business- rapporten højeste karakter til lande, der krænker arbejdstagernes rettigheder.” Ryder bemærkede, at 2009-udgaven af Doing Business-rapporten gav sin første og fjerde højeste placeringer for ‘at beskæftige arbejdstagere’ til Georgien og Hviderusland, hvor ILO har kritiseret regeringerne for at have begået alvorlige krænkelser af grundlæggende arbejdstagerrettigheder.
Den internationale fagforeningsdelegation fremsatte også sin “grønne jobs” dagsorden og opfordrede Verdensbanken til at støtte deres strategi for at imødegå klimaændringer og global recession med beskæftigelses-intensive kulstof-reduktions-projekter. Til dette udtrykte bankens tjenestemænd interesse for den internationale fagbevægelses tilgang og foreslog yderligere møder på nationalt og internationalt plan.