Fagbevægelsen i udviklingslandene

Oplysning skaber bedre arbejdsforhold for Kirgisistans tekstilarbejdere

Det kirgisiske tekstilforbund fortæller de ansatte i landets store tekstilindustri om fagforbundets arbejde og deres rettigheder.

Det kirgisiske tekstilforbund prøver at organisere tusindvis af tekstilarbejdere for derigennem at forbedre arbejdsvilkårene for de ansatte. Industrien, der tæller op mod 200.000 arbejdere, herunder 90 % kvinder, så en opblomstring efter Sovjetunionens fald, men på mange af fabrikkerne er arbejdsforholdene yderst kritisable, og de ansatte mangler information om, hvordan de kan forbedre deres situation.

En stor del af syerskerne arbejder uden kontrakt og er dermed en del af den uformelle økonomi, hvor der ofte bliver set stort på rettigheder som en ordentlig løn, sygeforsikring og pensionsordning. Ved at oplyse de mange kvinder i industrien om fordelene ved at være medlem af forbundet, håber tekstilforbundet på at kunne organisere kvinderne, så de kan kræve en ordentlig ansættelse.

I Ulandssekretariatet arbejder vi på at sikre rettigheder og ordnede forhold for arbejdere over hele verden ved at flytte dem fra det uformelle til det formelle arbejdsmarked.

Mød de kirgisiske syersker i videoen

 

AddToAny

Share/Save