Nepals jordemødre kræver løn for deres arbejde

Af Katrine Dichmann Christophersen
6. november 2012
Jordemødre i Nepal opererer i den uformelle økonomi og er dermed hverken registrerede eller får løn. Sådan en status hører fortiden til, mener jordemødrene, som nu vil anerkendes for deres arbejde.
Foto: Katrine Dichmann Christophersen

”At være jordemor er hårdt arbejde og ikke en frivillig hobby.”

Det siger Binita Bakhrel, der i 22 år har arbejdet som jordemor i den sydøstlige del af Nepal.

Nepals cirka 20.000 jordemødre arbejder nemlig – i lighed med 96 procent af de nepalesiske kvinder – i den uformelle økonomi. Det betyder, at deres erhverv ikke er registeret, er uden løn, definerede arbejdstider, ret til ferie- og sygedagpenge, barsel og pension.

Det vil jordemødrene ændre, og de er derfor gået sammen med den nepalesiske fagbevægelse GEFONT for at kræve et anstændigt arbejde, og at regeringen anerkender deres indsats.

”At være jordemor er et arbejde, og derfor skal vi også have løn. Alt andet er urimeligt for os jordemødre, men også for de kvinder, som ikke kan få hjælp,” siger Binita Bakhrel.

Fødte selv uden hjælp

Binita Bakhrel forklarer, hvorfor hun valgte at blive jordemor.

”Da jeg var 14 år, fødte jeg min datter helt alene. Der var ingen doktor, ingen sygeplejerske og ingen, der hjalp mig. Det var frygteligt, og det fik mig til at ville hjælpe andre kvinder,” siger hun.

Binita var ikke bange. Hun fortæller med et smil, at smerterne var alt for stærke til den slags tanker.

”Jeg kan huske, at jeg holdt fast i komfuret og lagde mig på et gammelt håndklæde på jordgulvet. Resten af selve fødslen husker jeg ikke, andet end at min svigermor kom og kogte vand på ildstedet, da det hele var overstået. Hun vaskede først min datter og så mig, og jeg klippede selv navlestregen over med en saks fra en af vores naboer.”

Omkring et år senere gav UNICEF nogle udvalgte kvinder i regionen grundlæggende træning i jordemorfaget samt en kasse med saks, tråd, rent bomuld og desinfektionssæbe. Binita Bakhrel blev valgt i sin landsby, og i en alder af blot 15 år hængte hun et skilt på sin træhytte med teksten ”Jordemor”

Foto: Katrine Dichmann Christophersen

Udnytter ansvarsfølelsen

Det blev begyndelsen på Binitas uopslidelige engagement for jordemorfaget – men også begyndelsen på en hård karriere uden løn.

Siden har et utal af kvinder fra nær og fjern lagt vejen forbi Binita Bakhrel. De får råd om alt fra abort og graviditet til kost og renlighed. Desuden vejleder hun om den kommende fødsel og transport til hospitalet, hvor størstedelen af fødslerne i dag finder sted.

Det er den nepalesiske regering, der i dag uddanner nye og igangværende jordemødre. Ifølge Binita Bakhrel får jordemødre i hendes landsby et til to kurser om året i basale færdigheder. Jordemødrene får udstyr fra hospitalet, men ingen løn.

En uholdbar situation, mener Binita Bakhrel og GEFONT, som kræver, at jordemødrene skal registreres og aflønnes. Det vil også kunne sikre et minimum af faglig viden og en acceptabel situation for de gravide og fødende kvinder.

”Jeg synes, regeringen udnytter vores ansvarsfølelse over for de gravide og fødende kvinder ved ikke at anerkende, at det at være jordemor er et arbejde, som skal aflønnes.”


Ulandssekretariatet har siden 2004 samarbejdet med to landsorganisationer i Nepal, GEFONT (General Federation of Nepalese Trade Unions) og NTUC-I (Nepal Trade Union Congress Independent). GEFONT og NTUC-I har blandt andet indgået samarbejde med arbejdsgiverne om at forbedre arbejdsmiljøet på virksomheder, forhandle bedre løn for arbejdere både i den formelle og uformelle økonomi samt indgået en aftale med arbejdsgivere og offentlige myndigheder om sociale sikringsordninger. Denne aftale afventer nu parlamentets godkendelse.

 

AddToAny

Share/Save