Østafrika-udstilling på Vesterbro

Udstillingen "Fokus på Østafrika - vilje til forandring" slår dørene op lørdag den 6. oktober.

I Råhuset på Onkel Dannys Plads, Vesterbro (ved siden af Øksnehallen) er rum efter rum dekoreret med kunst fra Tanzania, Uganda og Kenya. Både brugskunst, oliemalerier, akvareller og skulpturer er at finde på udstillingen, som er åben for offentligheden i hele den kommende uge, også på Kulturnatten fredag den 12. oktober.

På pladsen foran Råhuset står boder med tillokkende fair trade varer og i Kulturstaldene er der en række spændende arrangementer, som har det til fælles, at de præsenterer de dynamiske og positive aspekter ved Østafrika - den energi, som befolkningen selv lægger i at udvikle regionen.

Læs mere om kunsten og arrangementerne under Fokus på Østafrika og læg vejen forbi. 

 

AddToAny

Share/Save