Øjnene op for løsarbejderne

15,5 millioner mennesker – halvdelen af den samlede arbejdsstyrke i Filippinerne – arbejder i dag i den uformelle økonomi. Arbejderne har enten ringe eller slet ingen beskyttelse under loven og indkomsten er lav og uregelmæssig

Ufaglærte bygningsarbejderne er en stor gruppe i den uformelle sektor. Cirka 1,8 millioner er der. De er sjældent fagligt uddannede og endnu sjældnere fagligt organiseret. Rogelio Marces er en af de løsarbejdere, som byggefirmaer ansætter til tidsbegrænsede projekter i en sektor, hvor overenskomster er et fremmedord. Gennemsnitligt arbejder han, når han er heldig, 6-9 måneder om året.

”For at jeg kan få det til at løbe rundt, må jeg sove på byggepladsen, så jeg kan opspare lidt flere penge til familien. også selvom det betyder, at jeg ikke ser familien i flere uger”, fortæller Rogerio Marces.

Uden sikring
Ikke nok med at lønnen er dårlig, bygningsarbejderne er heller ikke sikret, hvis de bliver – ulovligt – fyret eller kommer ud for en alvorlig arbejdsulykke, som kan have vidtrækkende konsekvenser for familiens økonomi og overlevelse. Sæsonarbejdet og den ustabile indkomst har placeret dem i en dårlig socioøkonomisk position, hvor de lever et liv med usikker beskæftigelse og fattigdom.

Den faglige organisation for bygningsarbejdere og uformelle arbejdere (Association of Construction & Informal Workers – ACIW) arbejder for at ændre disse forhold. Organisationen, der førhen kun arbejdede med bygningsarbejdere, besluttede i 2006 at udvide sit arbejdsfelt til flere dele af den uformelle økonomi. ved at tilføje ’I’ i sit navn, signalerede organisationen, at den tog de uformelle arbejdere alvorligt, og ACIW arbejder nu sammen med andre organisationer om at organisere denne store gruppe arbejdere.

Mange steder at tage fat 
Samarbejdet handler om at fremme og beskytte arbejdernes rettigheder og at repræsentere deres interesser. Og der er masser af steder at tage fat. En undersøgelse bestilt af ACIW i 2006 viser mange af sektorens problemer. især den manglende lovgivning til beskyttelse af arbejdernes rettigheder, sikkerhed og velfærd er et centralt problem. Blandt andet for bygningsarbejdere som Rogelio Marces, der ansættes på usikre arbejdspladser, hvor de kravler rundt på vakkelvorne stilladser.

Et andet problem er benzinpriserne, der slingrer ud af kontrol til skade for landets motoriserede cykeltaxi-chauffører, som må gætte sig frem til hvilken indtjening de kan opnå fra dag til dag. Når det gælder gadesælgerne, står ACIW over for en stadig voksende gruppe, der ikke blot har problemer med dyre priser for en bevilling, men også manglende kreditmuligheder og en korrupt, grov og chikanerende adfærd fra politiets side.

Medlemmerne skifter job
Undersøgelsen påpeger også, at ACIW står overfor flere barrierer, når det kommer til at organisere arbejderne. Det kan være så simpelt som at arbejderen ikke kan betale kontingent, men det kan også handle om dårlige oplevelser med tidligere organisering og ugennemsigtige procedurer. Det er desuden en udfordring at fastholde medlemmerne, når de veksler mellem jobs.

Mange af ACIWs organiseringstiltag har fokuseret på organisering af en given byggeplads. Det betyder, at når et byggeri er slut, mistes mange af de medlemmer, der ikke får nye arbejdsopgaver indenfor byggebranchen.

Arbejderne vender hjem til deres familie og prøver at tjene penge på andre måder – eksempelvis som cykeltaxi-chauffører eller gadesælgere. Derfor har ACIW skiftet deres organiserings-initiativer fra byggepladserne til lokalsamfundene for bedre at kunne komme folk i møde.

Udover træningsforløb tilbyder ACIW sine medlemmer, at de kan deltage i programmer, der skaber jobs. Eksempelvis har organisationen ydet økonomisk støtte til en lokalafdeling til fremstillingen af gummisandaler, som bl.a. resulterede i beskæftigelse af 11 medlemmer, der laver sandalerne, og yderligere 10 medlemmer, der står for salg af varen.

 

AddToAny

Share/Save