Fagbevægelsen i udviklingslandene

Ny lov kan få flere kvinder ud på arbejdsmarkedet

Af Ulandssekretariatet
Lov om vold mod kvinder kan rykke Tunesiens udvikling og skabe økonomisk fremgang.

Der er grund til at ønske de tunesiske kvinder – og mænd – tillykke med den lov om kvinders rettigheder, som er blevet vedtaget. Eller rettere loven om vold mod kvinder. Det er interessant, at den benytter udtrykket ”vold” – et pænt stærkt ord i forhold til det normalt anvendte og pæne, politiske korrekte ”ligestilling”, men det rummer naturligvis en signalværdi: at chikane, vold, overgreb og uretfærdighed ikke er acceptabelt under nogen omstændigheder.

Fagbevægelsen i Tunesien – Ulandssekretariatets partner UGTT – har sammen med andre civilsamfundsorganisationer lobbyet for loven i årevis. Noget af arbejdet er gået ud på at arrangere møder og seminarer, som har hjulpet med at indsamle data og identificere de tunesiske kvinders problemer.

Fagbevægelsen betragter loven som en sejr, og medgiver at det ikke har været en nem kamp i et land, som er præget af patriarkalsk kultur og en vis islamisme. Men loven om vold mod kvinder understøtter samtidig billedet af Tunesien som et af de mest progressive lande i MENA-regionen.

Det har været vigtigt for fagbevægelsen, at loven også dækker sexchikane og ”økonomisk vold”, hvilket i praksis omhandler arbejdsmarkedet og forbyder forfordeling af kvinder i forhold til løn, arbejdsvilkår, mv.

Samtidig kan loven få en langt mere vidtrækkende betydning, nemlig at få flere kvinder ud på arbejdsmarkedet.

Ofte, og i særdeleshed i vestlige demokratier som det danske, opfatter man kvinderettigheder som en kamp, der handler om universelle værdier. Altså at det per definition er rigtigt og ønskeligt med lige forhold, respekt for kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder, ingen forfordeling ved arv (som islamisk tradition foreskriver) osv., set ud fra et menneskerettighedssynspunkt. Det er også rigtigt og ønskeligt, men i et fattigt udviklingsland som Tunesien står kønskampen også på mere håndgribelige og dagligdags områder.

Ligestilling på arbejdsmarkedet – eller forbud mod ”økonomisk vold” – betyder dels, at jo flere kvinder der kommer væk fra kødgryderne og ud på arbejdsmarkedet, desto mere bidrager de til samfundets samlede vækst. Dels at der i denne proces sker en yderligere kulturel forskydning, altså mere ligestilling til kvinderne. Det er en bevægelse, vi kender fra Danmark i 50’erne og 60’erne. En rapport fra konsulentfirmaet McKinsey viser forresten, at hvis kvinder havde samme rettigheder som mænd, ville det bidrage med 75,6 billioner kroner til verdens vækst.

Der findes selvfølgelig nogle patriarker og forbenede reaktionære, som begræder ligestilling i al almindelighed, men ligestilling er både retfærdigt, økonomisk sundt og udviklende for samfundet. Det kan man fremme på forskellig måde. I Tunesiens tilfælde er et skridt at lovgive mod de uretfærdigheder, som forhindrer kvinderne i at bidrage til landets tiltrængte udvikling.