Fagbevægelsen i udviklingslandene

Dokumentarfilm 'Den gode vækst'

Se eller bestil filmen her »

Intro-film om Ulandssekretariatet

Se den her »

 

Labour Market Profiles

Educational

Ny barselsorlov i Rwanda:

Af Alain Christopher Ndayishimiye, Ulandssekretariatet
11. maj 2017
Rwanda indførte sidste år 12 ugers betalt barselsorlov til kvinder. Nu begynder resultaterne at vise sig.
Foto: Lene Frøslev

”Det har været en helt fantastisk oplevelse,” siger Nyiramfura Hammida (31). Hun er syerske og har netop haft 12 ugers betalt barselsorlov, som Rwanda indførte sidste sommer, for at passe sin 10 måneder gamle søn Ntwari Nuru.

”Før i tiden måtte vi mødre træffe det svære valg enten at begynde på arbejdet igen, før barnet i virkeligheden var klar til adskillelsen mellem mor og barn. Eller at miste en stor del af familiens indkomst og fuldføre barslen,” fortæller Nyiramfura Hammida, som i forvejen havde tre børn på 3, 5 og 7 år – og dermed har prøvet både den gamle og den nye model for barselsorlov.

Indtil for et år siden havde Rwanda godt nok 12 ugers barselsorlov, men den var kun betalt de første seks uger. Ønskede en kvinde at fuldføre orloven, måtte hun aflevere 80 procent af sin løn til sin afløser på jobbet.

”Det var virkelig stressende. For i virkeligheden havde jeg ikke andet valg end at vende tilbage efter seks uger. Der skete nemlig ofte det ude på arbejdspladserne, at moren mistede sit arbejde og at afløseren blev fastansat i stedet,” siger Nyiramfura Hammida.

Frihed til at amme

En anden fordel er, at den nybagte mor får 1-2 timers fri hver dag i barnets første seks måneder. Det vil sige, at moren for eksempel kan amme barnet i et halvt år.

Nyiramfura Hammida hørte om barselsorloven gennem dels aviser og TV, dels gennem den fagforening, hun er medlem af. Hun fik at vide, at kvinderne på den fabrik, hvor hun har arbejdet i ti år, UTEXRWA, nu har ret til betalt barsel.

”Arbejdsgiverne har også været interesseret i at udforme de nye regler, og det har været en lang proces at få gennemført loven. Det var på høje tid,” siger hun.

I den nye arbejdsmarkedslov, som altså blev ændret sidste år, gælder det, at de første seks ugers barsel betales af arbejdsgiverne. Og de sidste seks af en social sikringsfond, som arbejdsgivere og arbejdstagere hver betaler 0,3 procent af lønsummen til.

Forhandlingerne om en ny arbejdsmarkedslov har været svære, blandt andet fordi Rwanda har været stærkt optaget af at forbedre landets konkurrence-evne. Arbejdsmarkedsloven indeholder også regler om fx minimumslønninger og sygedagpenge.

Fagbevægelsen, repræsenteret af CESTRAR (Rwandas svar på LO), sidder med i trepartsorganet National Labour Board (arbejdsmarkedskommission) og har mulighed for at forhandle og lobbye direkte med regering og arbejdsgivere. CESTRAR har gennem tillidsmandssystemet tæt kontakt med såvel arbejdsgiverne som lønmodtagerne ude på fabriksgulvet.

Ulandssekretariatet og Dansk Industri har konkret støttet CESTRAR og arbejdsgiverorganisation PSF (Private Sector Federation), blandt andet om social dialog, fælles lobby-arbejde og fælles høringssvar, som har talt for den nye arbejdsmarkedslovgivning.

Mere lighed, men et stykke vej endnu

Rwanda er kendt for at lægge vægt på lighed mellem kønnene, og for eksempel har landets parlament 55 procent kvinder. Ifølge Nyiramfura Hammida går det den rigtige vej, men der er stadig problemer:

”Der er sket store forbedringer i ligheden mellem kønnene, men Rwanda er stadig et meget patriarkalsk samfund. Det er mændene, der regerer derhjemme. Til gengæld er der mere og mere lighed på arbejdspladserne. På vores fabrik er flertallet af arbejderne kvinder. Og det gælder efterhånden også blandt lederne.”

Ulandssekretariatet samarbejder med CESTRAR (Centrale Syndicale des Travailleurs du Rwanda), blandt andet med støtte til tillidsmandskurser og processer, som vedrører social dialog. I øvrigt har mænd fire dages barselsorlov i Rwanda.