Nu syr de på gamle Singermaskiner
I dag har bare 15 ansatte fuldtidsjob ved symaskinerne, produktionsapparatet er en nådegave venligst udlånt af en tysk NGO og fremtiden er usikker. De har indgået en kontrakt med det offentlige om at sy skoleuniformer en masse, hvilket har sikret de 15 ansatte nogle måneders arbejde. Efter påske er det midlertidige eventyr dog slut. Så håber de på nogle ugers mere arbejde, når fagforeningerne i landet skal forberede første maj. Kasketter, t-shirts, bannere – kan give dem beskæftigelse og brød på bordet.
En brat slutning
Hermosa fabrikkens liv fik en brat afslutning midt i 1995, da arbejderne en dag mødte en låst dør med et skilt, hvor der stod, at produktionen midlertidigt måtte lukke. Tilgodehavender, såsom løn- og pensionsudbetalinger, som samlet beløb sig til 800.000 USD måtte vente. Samtidig havde ejeren etableret en ny fabrik i nærheden, hvor materialer og maskiner blev flyttet hen i huj og hast. Fagforeningen fulgte dog ikke med – blandt de nye ansatte var der ikke én eneste fagligt organiseret.
Ingen er i tvivl om, at lukningen var en direkte konsekvens af, at en gruppe ansatte tidligere på året havde dannet en fagforening, som blev talerør overfor ledelsen for at forbedre arbejds- og lønvilkår. Indtil da havde den stået på 15-timers arbejdsdage, forkerte og forsinkede lønudbetalinger, manglende pensionsbidrag, fyringer ved graviditet, seksuel chikane, chikane af fagforeningsmedlemmer og så fremdeles.
Efter lukningen måtte de fagligt organiserede kigge meget langt efter nyt job. De var ganske enkelt sortlistede i nabovirksomhederne, og flere år efter at fabrikken lukkede, var der stadig ingen jobs til dem. Den tidligere ejer blev idømt både frihedsberøvelse og en bøde i millionklassen for at have overtrådt sine forpligtelser, men alligevel så de tidligere ansatte aldrig noget til deres tilgodehavender.
Omkring 60 ansatte, heraf langt de fleste kvinder, fik siden en mindre kompensation fra en sammenslutning af socialt bevidste virksomheder, universiteter og græsrodsorganisationer, som hedder Fair Labour Association. En mindre gruppe af disse har nu forsøgsvis dannet en virksomhed i den gamle Hermosa fabrik, som drives af en ny fagforening: Sindicato de Trabajadoras y Trabajadores Sastres, Costureras y Similares (SITRASACOSI). De søger at få fod under eget bord, at tænke i kvalitet og branding af virksomheden, og at få flere ordrer i hus.
Villigheden til at investere i SITRASACOSI-folkenes virksomhed er meget begrænset i dag, men med et lån til en startkapital og støtte til virksomhedsudvikling vil iværksætterne kunne sikre anstændig beskæftigelse og udkomme til mange i Apopa kommune uden for San Salvador.