Fagbevægelsen i udviklingslandene

Niger

Politisk uro har længe præget Niger, men der er nu vilje til politisk forandring i et af verdens fattigste lande.
Sikkerhedssitiuationen i Niger er blevet væsentig forværret de senere år, hvor flere udlændinge er blevet kidnappet. Foto: 4Cheungs, Flickr

Efter militærkuppet og den efterfølgende forfatningsændring i 2010 blev første runde af præsident og parlamentsvalg afholdt som planlagt i januar og marts 2011. De forløb begge uden større problemer og blev anerkendt som frie og retfærdige af internationale observatører. Mahmadou Issoufou blev indviet som Nigers præsident 6. april 2011. Hans kampagne blev støttet af seks nationale fagforeninger, inklusive vores partner USTN, af civilsamfundet samt 34 politiske partier.

Demokratiet er dog stadig skrøbeligt i Niger, hvilket blev tydeligt allerede i juli 2011, da det blev opdaget, at militæret havde planer om at dræbe den nyvalgte præsident.

Den nye præsident har lovet at fokusere på sundhed, uddannelse og vandforsyning, som er de væsentligste områder i et af de fattigste lande i verden. Det bliver lige nu diskuteret, hvorledes en niårig gratis og obligatorisk uddannelse kan introduceres.

En universel sundhedssikring bliver også drøftet, men det kommer til at tage mange år, før et sådan program kan gennemføres. På nuværende tidspunkt er der gratis sygesikring til gravide og børn under fem år, og det er tydeligt, at der er politisk vilje til forandring i Niger.

Sikkerhedsproblemer
Et af de mest presserende problemer i Niger for øjeblikket er sikkerhedssituationen, som har udviklet sig dramatisk inden for de seneste år. Bevæbnede grupper smugler narkotika fra Latinamerika og cigaretter for våben gennem Sahara- korridoren, som løber fra Senegal, gennem Mali til Niger.

Der har derudover været stor spredning af Al-Qaeda-relaterede aktiviteter og grupper, som er blevet særdeles aktive i regionen de seneste år, hvor de blandt andet har kidnappet flere udlændinge.

Et af de andre problemer, Niger nu står overfor, er konsekvenserne af revolutionen i Libyen. Tusinder af arbejdere fra Niger, der arbejdede i Libyen, har nu mistet deres job og er kommet tilbage uden meget håb om at finde beskæftigelse. Derudover er tusinder af lejesoldater flygtet til Niger fra Libyen og udgør nu en reel frygt, fordi de invaderer lande som Niger, Mali og Mauretanien og søger nu jobmuligheder.

Økonomien
Niger er en af verdens største eksportører af uran, men 80 procent af befolkningen er beskæftiget i subsistens landbrug, som sammen med kvægbrug, småhandel, sæsonbestemt migration og uformelle markeder dominerer økonomien. Nigers økonomiske vækst er tæt forbundet med mængden af nedbør og afspejler resultaternei landbruget.

Den nye regering forsøger aktivt at skabe private udenlandske investeringer og anser det som væsentligt i forhold til at genoprette den økonomiske vækst og udvikling. Med UNDP’s og internationale finansinstitutters assistance planlægges en samlet indsats for at genoplive den private sektor.

Erhvervsklimaet i Niger er dog ikke særlig gunstigt. Der er mange forhindringer, herunder korruption, usikkerhed og regler og lovgivning og deres anvendelse, institutionel svaghed og vanskelig adgang til kredit og jordbesiddelse.

International støtte er nu blevet genoptaget og Niger har underskrevet adskillige samarbejdsaftaler til finansiering af større udviklingsprojekter.

Niger er et af verdens fattigste lande, hvor 80 % af befolkningen er beskræftiget i subsistenslandbrug. Foto: ILRI, Flickr

Arbejdsmarkedet
Arbejdsmarkedet er præget af høj arbejdsløshed og underbeskæftigelse, og derudover repræsenterer børnearbejdere mere end 15 procent af arbejdsstyrken. Det er antaget, at 90-95 procent af befolkningen er nødsaget til at finde beskæftigelse i den hurtigt voksende uformelle økonomi, specielt inden for transport, handel, bygge- og servicesektorerne. Vedvarende økonomisk krise i 1980’erne og 1990’erne forøgede fattigdommen hos 2/3 af den arbejdsløse del af befolkningen, inklusive den underbeskæftigede del, og gør, at den uformelle økonomi bliver vedligeholdt og udvidet.

Fagbevægelsen
Et af hovedformålene for fagbevægelsen i Niger er at udvide repræsentationen til alle i den uformelle økonomi. Enten ved at udbrede muligheden for medlemskab til den uformelle sektor eller ved at opfordre til dannelsen af nye repræsentative foreninger baseret på medlemskab. Formålet er, at de skal være demokratisk styrede og introducere medlemmer til social dialog.

I Niger har vores partner, USTN, 40 tilknyttede fagforeninger, hvoraf 14 repræsenterer arbejdere i den uformelle økonomi. Fagforeningerne i den offentlige økonomi har et samlet medlemstal på omkring 10.000, som er 25 procent af USTN’s samlede medlemstal. Kvinder udgør cirka 51 procent af det samlede medlemstal.

USTN, som er det ældste forbund i Niger, holdt kongres i februar 2011. Abdou Maigandi, som gennem mange år har været en seriøs spiller både på den nationale og internationale bane, blev genvalgt som generalsekretær. Siden 1990 er en række andre landsorganisationer blevet dannet, og antallet er i dag oppe på 11.

AddToAny

Share/Save