Bangladesh

Bangladesh har haft markant økonomisk vækst i de senere år, men det kommer ikke befolkningen til gode, og en tredjedel lever i fattigdom.
Rana Plaza-katastrofen i 2013 skabte stor opmærksomhed på de dårlige arbejdsvilkår i Bangladesh. I 2015 kom en revision af arbejdsmarkedsloven, der skulle medvirke til, at det blev lettere at etablere fagforeninger. Foto: Buddhi Ram Acharya.

Bangladesh er et af de tættest befolkede lande, og cirka en tredjedel af befolkningen lever i dyb fattigdom. Den politiske scene er domineret af to politiske partier, Awami League og Bangladesh Nationalist Party, hvis partiledere har bekriget hinanden i årevis. Politisk motiverede drab, trusler og vold er udbredt, og med udsigt til valg i 2019 er der høj risiko for at den politisk motiverede vold stiger. Bangladesh er traditionelt kendetegnet som en moderat, demokratisk, muslimsk nation med høj grad af religiøs tolerance. I de senere år er flere forfattere, homoseksuelle og medlemmer af religiøse minoriteter blevet dræbt og Islamisk Stat og Al Qaeda har taget ansvar for nogle af drabene. Dette medvirker til at sætte sikkerhedssituationen yderligere under pres. 

Økonomi

Bangladesh har oplevet en stærk økonomisk udvikling i det seneste årti. Den økonomiske vækst er steget med en konstant hastighed på 5–6 procent om året i gennemsnit siden 2004. De to drivkræfter i økonomien er pengeoverførsler fra migrantarbejdere (remitter), primært fra Mellemøsten samt eksporten, hvor tekstilsektoren bidrager med to tredjedele.

Bangladesh har ambitioner om at blive et mellem-indkomstland i 2021, men for at nå dette mål skal der skabes 2,1 millioner jobs om året for at følge med væksten i arbejdsstyrken. Desuden skal flere kvinder i arbejde. Energiforsyning og transport skal forbedres, og den omfattende korruption bekæmpes.

Hvis Bangladesh skal nå at blive et mellem-indkomstland i 2021, gør det bl.a. krav på at flere kvinder kommer i arbejde. Foto: Finn Brasen.

Arbejdsmarked

Arbejdsstyrken er 72 millioner arbejdere. Heraf arbejder ca. 50 millioner i den uformelle økonomi.

Grundloven anerkender fundamentale arbejdstagerrettigheder såsom retten til at organisere sig i en fagforening. Ifølge grundloven har alle ret til rimelige lønninger og social sikkerhed. Virkeligheden byder dog på alvorlige krænkelser af arbejdstagerrettigheder, ringe arbejdsvilkår og dårlig løn. Der er en arbejdsmarkedslov, men håndhævelsen er begrænset som følge af manglende viden om lovens indhold, et mangelfuldt arbejdstilsyn og udbredt korruption.

Rana Plaza-katastrofen i 2013 skabte stor national og international opmærksomhed om de dårlige arbejdsvilkår i Bangladesh. Efter et massivt pres på regeringen kom der i 2015 en revision af arbejdsmarkedsloven, der bl.a. skulle medvirke til, at det blev lettere at etablere fagforeninger. Arbejdstagerrettigheder er dog fortsat under pres, hvilket blev meget tydeligt da mere end 1600 tekstilarbejdere blev fyret, og politiet anklagede 600 arbejdere og fagforeningsledere for kriminelle handlinger og adskillige fagforeningsledere blev fængslet i januar 2017, efter de havde fremsat et krav om lønstigning for arbejdere i tekstilindustrien.

Fagforeninger

Fagbevægelsen er kendt for at være meget fragmenteret og tæt forbundet til de politiske partier. Der er 32 nationale centre, omkring 169 fagforeninger på sektorniveau og omkring 7660 lokale fagforeninger på virksomhedsniveau.

Ulandssekretariatets partner, Bangladesh Institute of Labour Studies (BILS), repræsenterer et særligt og sjældent eksempel på et langvarigt og stabilt samarbejde mellem 14 af de mest betydningsfulde nationale centre. BILS er et politisk neutralt arbejdsmarkedsinstitut, som leverer relevante analyser, data og træningsprogrammet til fagbevægelsen for at øge dennes kapacitet og styrke fortalervirksomhed.

BILS er anerkendt af arbejdsministeriet og har på vegne af fagbevægelsen fungeret som sekretariat for arbejdsministeriet i forbindelse med revisionen af arbejdsmarkedsloven. BILS har gennem samarbejdet med Ulandssekretariatets opnået en række gode resultater; forbedringer af arbejdsmarkedsloven, etablering af fagforeninger i skibsophugningsindustrien og større kompensation i forbindelse med arbejdsulykker, højere løn til byggearbejdere og formulering af fagbevægelsens CSR-politik.

 

AddToAny

Share/Save