Nepal

Det er på få år lykkedes Nepal at halvere fattigdommen. Alligevel er Nepal et af de fattigste lande i Sydasien med lavere økonomisk vækst end nabolandene.
Jordskælvet i Nepal i 2015 kostede tusindvis af menneskeliv og ødelagde boliger og bygninger. Foto: Buddhi Ram Acharya.

Nepal blev i 2015 ramt af to store jordskælv, som kostede tusindvis af menneskeliv og ødelagde boliger og bygninger. Et lille lys i mørket var, at det endelig lykkedes for parlamentet at vedtage den længe ventede grundlov, som har været under behandling siden regeringen indgik fredsaftale med maoisterne i 2006. Seks forskellige regeringer og to forskellige grundlovgivende forsamlinger har arbejdet med grundloven.

Fagbevægelsen er i store træk godt tilfreds med den nye grundlov, som blandt andet anerkender fundamentale arbejdstagerrettigheder såsom retten til at organisere sig i fagforeninger, ligesom den indeholder forbud mod diskrimination og tvangsarbejde på arbejdsmarkedet. Samtidig er der håb om, at grundloven kan bringe Nepal ud af flere års politisk dødvande.

For at grundloven kan blive vedtaget, skal der gennemføres en lang række lokale valg, hvor befolkningen for første gang i 20 år skal stemme om deres repræsentanter i lokalsamfund og byråd. Her er også flere repræsentanter fra fagbevægelsen valgt ind, som håber at kunne gøre en forskel i lokalområdet. Når lokalvalgene er afsluttet, skal befolkningen stemme om deres regionale og nationale repræsentanter. 

Økonomisk situation

Det er på få år lykkedes Nepal at halvere fattigdommen. Alligevel er Nepal et af de fattigste lande i Sydasien med lavere økonomisk vækst end nabolandene. Udfordringerne er blandt andet manglende investeringer, dårlig infrastruktur og ringe uddannelsesmuligheder. Der er begrænsede jobmuligheder, og hver dag forlader 1.800 unge mennesker Nepal for at arbejde hovedsagelig i de arabiske golfstater og Malaysia. I 2015 udgjorde pengeoverførelserne fra migrantarbejdere ca. 30 procent af bruttonationalproduktet – en fordobling fra 2005.

Pengeoverførelserne har hjulpet mange familier med at klare de daglige indkøb. Samtidig medvirker den massive migration til at begrænse efterspørgslen på at skabe anstændige jobs i Nepal – hvilket medfører lav økonomisk vækst og begrænsede muligheder for at forbedre offentlige services såsom uddannelse, sundhed og infrastruktur. 

14 millioner arbejder i den uformelle økonomi, dvs. uden regler for arbejdssikkerhed, arbejdsmiljø eller social sikring. Foto: Carsten Snejbjerg

Arbejdsmarkedet

Kun 1 million arbejdere er beskæftiget i den formelle økonomi. Det vil sige, at 14 millioner arbejder uden om aftaler og regler for arbejdssikkerhed, arbejdsmiljø eller social sikring. Fagbevægelsen har gennem flere år kæmpet for sociale sikringsordninger baseret på bidrag fra arbejdere, arbejdsgivere og staten. I juli 2017 blev loven om social sikkerhed endelig vedtaget af parlamentet. Hensigten er at fremme sociale ydelser, fx arbejdsløshedsunderstøttelse, barsel, pension ved alderdom og sygdom. Tilbage står arbejdet med at tilrettelægge, hvordan loven skal gennemføres.

Loven om sociale sikringsordninger hænger sammen med en igangværende revision af arbejdsmarkedslovgivningen, som sigter på at fremme et mere fleksibelt arbejdsmarked, hvor arbejdsgivere får bedre muligheder for at afskedige medarbejdere – som til gengæld får et socialt sikkerhedsnet.

Fagbevægelsen

I Nepal er de tre største hovedorganisationer GEFONT (General Federation of Nepal Trade Unions), NTUC (General Federation of Nepal Trade Unions) og ANTUF (All Nepal Federation Trade Union) affilieret til ITUC-AP og samarbejder på den fælles platform ITUC-NAC.

Parallelt med ITUC-NAC findes JTUCC (Joint Trade Union Coordination Council) som er fælles platform for 10 nationale hovedorganisationer inklusive de tre organisationer i ITUC-NAC. Det er JTUCC, som er anerkendt forhandlingspartner af arbejdsgiverorganisationen og regeringen.

Ulandssekretariatet samarbejder både med ITUC-NAC og JTUCC om at fremme sociale sikkerhedsnet, forbedre arbejds- og levevilkår for arbejdere i den uformelle økonomi samt udvikle strukturer for social dialog på sektor niveau. 

 

AddToAny

Share/Save