Fagbevægelsen i udviklingslandene

Malawi

Efter flere år med politisk uro er der optimisme at spore. Befolkningens lave uddannelsesniveau er imidlertid en udfordring for den økonomiske vækst.
Skolesystemet i Malawi er ringe og landet skriger på uddannet arbejdskraft. Foto: Save The Children

I 2011 stod Malawi over for store økonomiske og politiske udfordringer. På den politiske front nægtede præsident Bingu Wa Mutharika at opstarte en valgkommission, der skulle forberede valget, og udsatte i sidste ende valget til 2014. Præsidenten var i færd med at udvikle udprægede diktatoriske tilbøjeligheder og lå samtidig i strid med flere af sine nabolande.

Internationale donorer (England, Frankrig, Tyskland, Island, Japan, Norge og USA) udsendte en fælles erklæring om deres bekymring over regeringsførelsen i Malawi. Der har gennem hele året været protester over mangelen på benzin og olie i Lilongwe, hvor mange deltagere blev arresteret af et tungt bevæbnet politi.

På denne baggrund og på baggrund af de mange konflikter, der har været gennem hele året, var der stor glæde i Lilongwes gader, da præsident Bingu Wa Mutharika døde den 5. april 2012. Få begræder hans bortgang, og der er store forventninger til, at det kan føre til en opblødning af det repressive regime. Den partipolitiske oppositionen til regeringspartiet er dog både svag og står splittet.

Økonomisk situation
Malawi har ikke adgang til havet, og rangerer som et af verdens tættest befolkede og mindst udviklede lande. Økonomien er primært baseret på landbrug og 80 % af befolkningen lever i landområderne.

Siden 2009 har Malawi haft flere problemer, herunder mangel på udenlandsk valuta, hvilket har skadet dets evne til at betale for importvarer. Derudover har oliemangel forhindret transport og produktivitet.

Antallet af investeringer er faldet, fordi regeringen ikke har formået at fjerne forhindringer og besværligheder i forbindelse med investeringer, såsom fx usikker strømforsyning, mangel på vand, dårlig kommunikationsinfrastruktur og høje priser på nødvendige ydelser.

Malawi er et af de tættest befolkede områder i verden. Foto: Neiljs, Flickr

Arbejdsmarkedet
Malawi har stadig stor mangel på uddannet arbejdskraft. Udenlandsk arbejdskraft bliver ofte ansat i vigtige sektorer, og ledige stillinger er svære at besætte med kvalificeret arbejdskraft. Manglen på uddannet arbejdskraft er blevet en alvorlig forhindring for økonomisk vækst.

UNDPs rapport fra 2010 indikerer, at 80 % af de folk, der er beskæftigede i Malawi, tjener mindre end 1,25 USD om dagen.

Der er stor mangel på job i den formelle sektor. Som et resultat heraf, har der været hurtig vækst i den uformelle økonomi, som er kendetegnet ved et højt antal unge og kvinder, manglende rettigheder, mangel på mulighed for at få anstændige arbejdsforhold, mangelfuld social beskyttelse, usikker og lav indkomst, dårlige og farlige arbejdsforhold.

En nylig undersøgelse fra MCTU (the Malawi Congress of Trade Union) afslørede nogle store udfordringer for arbejdstagerne i den uformelle økonomi. Disse udfordringer dækker alt fra mangel på sikkerhed til chikane fra offentlige myndigheder. Ifølge rapporten er arbejdere i den uformelle økonomi endvidere udsat for forfærdelige og farlige arbejdsforhold, som ofte resulterer i dårligt helbred og sygdomme.

Fagbevægelsen
I løbet af 2011 har MCTU opnået nogle af sine mål, bl.a. har de fået indskrevet nedsættelse af pensionsalderen, ny beskæftigelse og tidlig frivillig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet i et forslag til ny pensionslovgivning.

Der er en fagforening for uformelle arbejdere i Malawi, som blev dannet i 2000. Foreningens formål er, at hele Malawis befolkning skal leve under anstændige forhold, og at der skal skabes en stabil økonomi hvori den uformelle økonomis aktører kan fungere som troværdige samarbejdspartnere og virksomheder. Alle der arbejder i den uformelle økonomi kan blive medlem gennem deres lokalafdelinger.

For øjeblikket er der 10,000 medlemmer, men de ville potentielt set kunne engagere mere end 2 millioner mennesker. Medlemskabskontingentet er 200 Kwacha (ca. 7 kr.)per år, som bliver betalt til det nationale hovedkvarter. Derudover er der et månedligt bidrag på 50 Kwacha, som betales til den enkelte afdeling.

 

AddToAny

Share/Save