Leder: Dødvande

For godt en måned siden sluttede forhandlingerne i WTO (Verdenshandelsorganisationen) med det værst tænkelige resultat; sammenbrud. De rige og de fattige lande mødtes i Mexico med intentioner om at enes om en friere verdenshandel til gavn for alle. Sådan blev det ikke!

Efter fire dages forhandlinger var de rige og de fattige lande dybt splittede om regler for investeringer, og om hvor hurtigt USA og EU skal fjerne den massive støtte til landbruget. Konsekvensen kan meget vel blive, at det varer meget lang tid, før nogen af parterne kommer videre.

Frihandel er godt. Det skaber vækst og udvikling for os, men i høj grad også for mange af de lande der virkelig har brug for det. En nødvendighed hvis landene nogensinde skal kæmpe sig vej ud af fattigdommen. Der er dog ikke meget perspektiv i det for nogen, hvis ikke både de rige og de fattige lande samtidig sørger for at fordele væksten og sørger for at tage de basale sociale hensyn.

For os er det vigtigt at indrette reglerne i WTO, så de sikrer retten til at organisere sig, retten til at forhandle sin løn, at de bekæmper enhver form for diskrimination og bekæmper børnearbejde, tvangsarbejde og slaveri. Som handelsreglerne i WTO er i dag, er der intet, der forhindrer, at varer bliver produceret af underbetalte arbejdere med uacceptable arbejdsforhold eller af mindreårige børn på tvangsarbejde.

Desværre skete der heller ikke noget på den front – i denne omgang! De sociale hensyn blev knap nok nævnt på mødet. Det er stadig alt for nemt for både nationale og multinationale selskaber at behandle deres ansatte, som de har lyst.

Vi har i Danmark et arbejdsmarked, der fungerer. Vi har brugt mange år på at udvikle et system, hvor spillereglerne overholdes af både arbejdstagere og arbejdsgivere. Den erfaring og de forhold er én af grundpillerne i vores demokrati. Sådan er det desværre ikke i langt de fleste udviklingslande. Det arbejde, som blandt andet International Labour Organization (ILO) og Ulandssekretariatet fokuserer på rundt om i verden, er derfor utroligt vigtigt. Vil man hjælpe verdens mange millioner fattige, og vil man handle frit uden barrierer, må man samtidig sikre et velfungerende arbejdsmarked. Det er en udfordring, man ikke kan komme uden om.

Det er vigtig, at vi i den rige del af verden viser, at vi er indstillet på at stoppe den massive konkurrenceforvridende støtte til vores landbrug, men det er også vigtigt, at de fattige lande viser viljen til, og får mulighederne for at ændre de dårlige arbejdsmarkedsforhold. Hvis ikke WTO-møderne kan hjælpe den udvikling på vej, må vi – fagbevægelsen, Ulandssekretariatet og ILO – gøre hvad vi kan for at hjælpe den på vej.

Har man et godt og bæredygtigt arbejdsmarked, er der også grundlag for en forbedret økonomi og øgede investeringer, og begge dele er noget, alle de fattige lande har hårdt brug for.

(Leder, Ulandsmagasinet oktober 2003)

 

AddToAny

Share/Save