Krisen gør det internationale arbejde aktuelt

Krisen kradser, også i fagbevægelsen. ”Kontingentkronen er blevet et konkurrenceparameter, og i den situation skal man passe på ikke at spare det internationale arbejde væk,” siger Bente Sorgenfrey, der som formand for FTF repræsenterer 450.000 offentligt og privat ansatte.

”International solidaritet er det afsæt, fagbevægelsen blev skabt på,” siger Bente Sorgenfrey. ”I en globaliseret verden er det stadigvæk aktuelt. Under krisen kan vi se, hvordan det hele er forbundet. Hvis det rasler sammen et sted, falder de næste som dominobrikker over hele verden. Det bliver vi som fagbevægelse nødt til at forholde os til. Og krisen er en god anledning til at sætte det hele lidt i perspektiv,” siger FTF-formanden.
Problemet er, at det kan være svært at forklare medlemmerne, hvorfor de skal betale penge til det internationale arbejde.
”Vi har selv været for dårlige til at fortælle vores bagland, hvad vi laver og hvorfor,” siger Bente Sorgenfrey og understreger, at det også er i ”vores egen interesse at hjælpe kollegerne i udviklingslandene med at få mulighed for at organisere sig, at få uddannelse og have arbejde”.
”Selv for lille Danmark er vigtigt, at der er stabilitet i verden. Det er helt grotesk at forestille sig, at vi kan sætte grænsebomme op og isolere os.  Vores økonomi har altid været forbundet med verden. Vi var nogle af de første, der med ØK* sejlede til østen efter varer. Vi er forbundet gennem samhandelen i verden, og så må vi også sikre, at det foregår balanceret og med ordentlige forhold.”

Social dialog, opbygning af fagbevægelsen og vækst

Bente Sorgenfrey stiller op til interview på vej til bestyrelsesmøde i Ulandssekretariatet, hvor hun er næstformand. En stribe forbund i FTF har sammen med Ulandssekretariatet samarbejde med fagbevægelsen i mange udviklingslandene. Der gives støtte til blandt andet lærere, pædagoger og sygeplejersker. Både til opbygningen af de faglige organisationer og til konkret projekter som førskoleordninger og bekæmpelse af HIV/AIDS.
”Et land kan jo blive smadret fuldstændig af den frygtelige sygdom,” siger Bente Sorgenfrey, ”så det er vigtigt at udbrede forståelsen af, hvordan den bekæmpes.”
For FTF-formanden er nøgleordene for indsatsen i udviklingslandene social dialog, opbygning af fagbevægelsen og økonomisk vækst. ”Økonomisk vækst er forudsætningen for ordentlige uddannelser, både i folkeskolen og erhvervsuddannelser – og uddannelse spiller en central rolle for væksten.”
I Filippinerne støtter FTF sammen med Kommunernes Landsforening og Regionsforeningen et projekt, hvor de offentligt ansatte sammen med deres arbejdsgivere opbygger social dialog om arbejdsmiljø. Det er et godt projekt, der også fører til forbedringer for de enkelte ansatte i den offentlige sektor, fortæller Bente Sorgenfrey.
”Jeg tror, det er helt afgørende for de faglige organisationer, at de kommer i gang med det arbejde og udvikler sig. Men det er også svært, for det er parter, der ikke er vant til at sætte sig sammen. Vi bliver jo imperialister, hvis vi tror, at vi bare kan presse den danske aftalemodel ned over hovedet på nogle andre. Men vi kan undervise og bidrage til social dialog på nogle andre niveauer.”

Tre symaskiner til lossepladsen gjorde forskellen

Selv om det er de overordnede strukturer, FTF arbejder med, er det de konkrete forhold, der gør størst indtryk, også på Bente Sorgenfrey.
”Det var på en losseplads på Filippinerne. Det daværende Kvindeligt Arbejderforbund – nu er de i 3F – havde givet nogle kvinder tre symaskiner. Der boede en million filippinere på den losseplads. Hvordan de tre symaskiner havde skabt grundlag for, at kvinderne blev selvforsørgende, at der kom små butikker, at skolerne til børnene blev forbedret…..  Nogle gange skal der så lidt til. Livsvilkårene for den lille del af den losseplads blev helt anderledes. Det gjorde stort indtryk at vade rundt i skrald og se, at folk boede der. Børn døde ved at falde igennem skraldebunker og blive kvalt af giftgasser. De prøvede at sikre, at børnene var i nogle tilbud, så de ikke rendte rundt. Efterfølgende blev projektet støttet af småpenge, men det startede med tre symaskiner.”
Og så kommer dialogen ind igen, og FTF formanden bliver ivrig: ”Sådanne projekter skal følges op. Kvinderne bliver stærke, og de kan gå i dialog med den lokale borgmester om bedre muligheder for lossepladsens beboere.”

Den nye regering

Der var skepsis i fagbevægelsen, da den radikale Christian Friis Bach blev udviklingsminister. Også i FTF. Friis Bach har tidligere arbejdet i Folkekirkens Nødhjælp, og forstod han nu helt vigtigheden af arbejdsmarkedet og fagbevægelsen.
Den bekymring blev hurtigt gjort til skamme. I et interview med Ulandssekretariatet sagde Christian Friis Bach blandt andet, at fagbevægelsen er ”helt central for en bedre fordeling” i udviklingslande med vækst.
”Det brede samfundsansvar. Det er fagbevægelsen god til. Det, håber jeg, bliver styrket og udbygget, for den faglige kamp herhjemme hænger tæt sammen med faglig kamp ude i verden,” sagde udviklingsministeren. Siden har Christian Friis Bach i forbindelse med omtale af et menneskerettighedsprogram i Latinamerika nævnt faglige rettigheder som et af de områder, der skal fokuseres på.
Bente Sorgenfrey hørte til dem, der var bekymrede. ”Men nu kan vi jo se, at han er kommet med nogle udspil, der viser, at han godt kan gå på to ben,” siger hun. Hun planlægger sammen med LO’s formand Harald Børsting et møde med udviklingsministeren for at tale om netop vigtigheden af at opbygge fagbevægelsen i udviklingslandene.

Se også Flere NGO’ere som rammeorganisationer


* Østasiatisk Kompagni blev stiftet i Bangkok i 1884 for at sejle teaktræ fra blandt andet Thailand til Danmark og Europa.

AddToAny

Share/Save