Fagbevægelsen i udviklingslandene

Kenya

Kenya har en af bedste økonomier i Afrika, og landet er på vej ud af økonomisk afmatning. Samtidig går landet forrest, når det gælder kvinderettigheder.
Kenya har markeret sig ved at gøre en indsats for kvinderettigheder. Foto: Ulandssekretariatet

Kenya er en af de vigtigste økonomier i Østafrika, og landet er mere integreret i verdensøkonomien end de fire andre lande i Østafrika. Det er rangeret som nummer 14 ud af 46 afrikanske lande syd for Sahara (CIA World Fact Book 2010).

Det politiske klima har været anstrengt efter de mange konflikter, der opstod i kølvandet på valget i 2008. En koalitionsregering blev indviet i 2008, hvor præsident Mwai Kibaki, med støtte fra den største etniske gruppe Kikuyu og premiereminister, Raila Odinga, med støtte fra den 2. største etniske gruppe, Luo, delte magten, i et forsøg på at håndtere den vanskelige og konfliktfyldte situation i landet.

Kenya stod over for tre ulmende kriser i forhold til den nationale sikkerhed, den politiske diffuse situation og de økonomiske udfordringer. Det mest højspændte problem, er sikkerhedsproblemet i Somalia og dets indflydelse på Kenya. Aktioner udført af den militaristiske gruppe Al-Shabab har resulteret i kenyansk militærintervention i det sydlige Somalia.

Langt om længe har det kenyanske parlament gennemført nye lovforslag i forbindelse med den nye forfatning, men der er stadig lang vej endnu. Valgkommissionen er på plads og valget af dommere, advokater, retschef og offentlig anklagemyndighed er sket på fri og retfærdig facon.

Kenyas økonomi er en af Afrikas bedst udviklede, på vej ud af den økonomiske udmatning. Landet har været påvirket af tørke i 2008, og sammen med urolighederne efter valget, førte det til et fald i væksten, som kun var 1.6 % i 2008 og 2.6 % i 2009 mod 6-9 % i de forudgående år. Kenyas økonomi genvandt støt sin styrke i 2010, med en vækst på 5.5 %, men tørke i 2011, samt den internationale finanskrise påvirkede landet.

Den økonomiske fremgange kan ses i hovedstaden Nairobi, som er en af de mest prominente i Afrika. Foto: Ollipitkanen, Flickr

Arbejdsmarkedet
Befolkningen har ved flere lejligheder demonstreret og folket kræver, at regeringen gør noget for at stoppe prisstigningerne og manglen på fødevarer.

Selve arbejdstagernes kompetencer er bedre, sammenlignet med andre Østafrikanske lande. Ungdomsarbejdsløshed er stadig et stort problem i Kenya og regeringen har mange udfordringer.

Tre vigtige arbejdsmarkedsinstitutioner i Kenya er den nationale bestyrelse, hvor repræsentanter fra regering, fagforbund og arbejdsgiverorganisationer rådgiver ministeren om arbejdsrelaterede emner, arbejdsretten, der har kompetencen til at dømme i enhver sag om almen lovgivning mellem arbejdsgiver og arbejdstager samt lønningsrådet med tre repræsentanter fra hver af de tre partier plus tre uafhængige medlemmer. Rådet rådgiver ministeren om minimumsløn og ansættelsesforhold

Fagbevægelsen
Det centrale fagforbund COTU er det eneste forbund i Kenya. COTU (Central Organisation of Trade Unions) blev oprettet i 1965 og det repræsenterer 35 af 41 registrerede fagforeninger i landet, med omkring 1.3 million medlemmer. COTU er et af de stærkeste fagforbund i Afrika.

Generalsekretæren og resten af ledelsen blev genvalgt på kongressen i maj i 2011. En interessant, indirekte effekt af bevidstheden om den nye forfatning i COTU, er den øgede opmærksomhed på kønsrelaterede emner. Den nye nationale forfatning opfordrer til, at 30 % af lederstillingerne besættes af kvinder og COTU er blevet enige om, at revidere fagforeningsforfatningerne, således at de ligger i linje med den nationale forfatning. Dermed skal 30 % af lederne i fagforeningerne være kvinder. I COTU blev en kvinde valgt som assisterende sekretær.

COTU har allieret sig med menneskerettighedsgrupper for at lægge pres på regeringen for at undgå uro og for at sikre, at forfatningen bliver implementeret. På COTU’s kongres i maj blev det af generalsekretær Mr. Atwoli, fremsat som et af hovedmålene for COTU’s arbejde.

Regeringen i Kenya forøgede i 2011 lønnen og nedsatte skatter på olie, efter pres fra COTU. I Kenya ville lærerforeningen have 28.000 flere lærere på permanent basis. Resultatet blev, efter to ugers strejke, at 23.000 lærere blev ansat på permanent basis og med permanent løn.

I 2011 har COTU deltaget i treparts drøftelser om beskæftigelsespolitik, herunder hvordan man forbedrer de industrielle forhold i Kenya. En lønkommission blev ydermere etableret, for at se nærmere på lønforhold og minimumsløn i Kenya.

 

AddToAny

Share/Save