Ikke mere hushjælp til Saudi Arabien
”Det er et problem for begge parter” siger Carlos Cao, der er leder af Filippinernes oversøiske arbejdsadministration til det franske nyhedsbureau AFP. ”De vil ikke få servicearbejdere til deres husholdninger, og vi vil ikke være i stand til at sende hushjælp af sted”.
Filippinerne har krævet en mindsteløn på 400$ om måneden til migrantarbejderne. Det svarer til godt 2000 kroner. Sauderne vil kun betale det halve. Samtidig kræver Filippinerne garantier for, at arbejderne bliver behandlet ordentligt. Sauderne er på deres side utilfredse med, at arbejdsgivere skal aflevere oplysninger om personlige forhold, for eksempel deres indkomst.
Omkring 1.3 millioner filippinere arbejder i Saudi Arabien, og de penge, de sender hjem, har stor betydning for forholdene i hjemlandet.
Arbejdsminister Rosalinda Balroz siger til Associated Press, at der hvert år er 13.000 filippinere, der tager til Saudi Arabien for at arbejde i husholdningerne. 9.000 er nyansatte, og resten har fået deres kontrakter fornyet.
Den filippinske regering tog initiativ til at lave en aftale med Saudi Arabien i 2007. Det skete efter adskillige rapporter om voldtægter, overgreb – og endda mord på filippinske arbejdere.
Den filippinske regering ønsker både at beskytte migrantarbejderne og at sikre dem en ordentlig løn. ”Der var ikke tidligere en mindsteløn”, siger Carlos Cao fra den oversøiske arbejdsadministration. ”Men fra 2007 har vi krævet en minimumsløn for alle servicearbejdere i husholdninger i alle lande”.
I alt arbejder ni millioner filippinere i udlandet for at forsørge sig selv og deres familier. Ti procent af Filippinernes indkomst kommer fra migrantarbejderne.
Mindstelønsstigning i Filippinerne
Mens Saudi Arabien hårdnakket siger nej til at imødekomme kravet, så er mindstelønnen i hovedstaden Manila i Filippinerne blevet hævet med 22 pesos om dagen. Det svarer til 2,65 kroner, – og betyder, at minimumslønnen nu er på i alt 404 pesos – eller godt 48 kroner. Det er regionale lønudvalg, der bestemmer, om mindstelønnen skal stige.
Den filippinske præsident Benigno Aquino havde kort forinden opfordret arbejdsgiverne til at hæve mindstelønnen for at kompensere for prisstigninger på olie og fødevarer.
Det filippinske LO – TUCP – kræver omgående implementering af mindstelønnen, men fastholder et krav om en lønstigning på 75 pesos, knap ni kroner. Venstrefløjen kræver en stigning på 125 pesos.
Uanset hvad lønstigningerne er på, så er det kun en lille del af arbejdsstyrken i Filippinerne, der får glæde af den. Omkring 20 millioner af arbejdsstyrken arbejder nemlig i den uformelle økonomi, hvor minimumslønninger og andre lovkrav til arbejdsgiverne ikke bliver fulgt. Der er to-tre millioner arbejdere i den formelle sektor, og det er slet ikke alle, der vil blive omfattet af en forhøjelse af minimumslønnen, fortæller generalsekretær i ACIW Meynardo Palarca til Ulandssekretariatet. ACIW organiserer bygningsarbejdere og arbejdere i den uformelle økonomi, – deraf navnet ”The Association of Construction and Informal Workers”.
Maynardo Palarca mener, at der skal gives subsidier for at kompensere for prisstigningerne på olie og fødevarer. Det vil hjælpe arbejderne i den uformelle økonomi.
”Regeringen skal give subsidier til mad og transport, til lægehjælp og medicin på offentlige hospitaler; uddannelse skal være gratis, eller prisen for at uddanne sig skal holdes på et minimum”, siger Maynardo Palarca. ”Leveforholdene er bestemt blevet værre med prisstigningerne, men vi kan stadig klare den, hvis madpriserne holdes lidt i ro, og udgifterne til de vigtigste ting som medicin og uddannelse kontrolleres”.