Høring om kultur og udvikling
Folketingets udenrigsudvalg og kulturudvalgs gennemførte den 4. februar en høring om kultur og udvikling i Landstingssalen på Christiansborg onsdag 4. februar. Høringen tog sit udgangspunkt i UNESCO-konventionen om beskyttelse og fremme af de kulturelle formers mangfoldighed, og mulighederne for i det danske udviklingssamarbejde at integrere kultur i udviklingspolitikken og i det praktiske udviklingssamarbejde blev debatteret.
Kulturminister Carina Christensen og udviklingsminister Ulla Tørnæs indledte sammen med programchef Ole Reitov, fra Freemuse, høringen. Herefter præsenterede en række repræsentanter fra civilsamfundet med erfaring fra det internationale kultursamarbejde deres oplæg. Ulandssekretariatets leder Anders Stig Møller var i den forbindelse inviteret til at fortælle om Ulandssekretariatets praktiske og positive erfaringer fra vores årlige kampagne, hvor kunst er en integreret komponent.
Anders Stig Møllers tale tog sit udgangspunkt i følgende notat:
Ulandssekretariatets erfaringer med kultur og udvikling
I en stadig mere globaliseret verden spiller kultur en særligt betydningsfuld rolle.
I en tid, hvor nationale stater er under pres, hvor grænser nedbrydes af internationalt økonomisk samkvem, og hvor nationsopbygning især i udviklingslandene er afgørende for økonomisk og social udvikling, spiller kulturen en vigtig rolle som bærer af identitet og instrument til at skabe national samhørighed.
Ulandssekretariatet er fagbevægelsens professionelle bistandsorganisation i Danmark. Dansk fagbevægelses internationale arbejde bygger på den grundlæggende erfaring, at en demokratisk fagbevægelse også bidrager til et samfunds demokratiske udvikling, når fagbevægelsen gennem forhandling og dialog opnår større indflydelse på de politiske, sociale og økonomiske beslutninger, som træffes i det omgivende samfund.
De udviklingsprocesser, Ulandssekretariatet initierer, knytter sig ikke blot til økonomiske og sociale faktorer. De handler i lige så høj grad om menneskelige udviklingsprocesser og dermed om historie, værdier og selvforståelse. Derfor er kultur en del af ethvert udviklingssamarbejde. Det gælder både kultur i bred forstand som rammen for udviklingsbestræbelserne og kultur forstået som kulturelle aktiviteter.
Helt grundlæggende handler det om mennesker og mødet mellem mennesker gennem kulturen. Vi ser kulturen som en aktiv medspiller. De forskellige kulturprojekter bruger vi:
-
som praktiske redskaber til at fremme forståelsen for værdier som social retfærdighed, ligestilling og bæredygtighed
-
og til at fremme identitet, selvværd og kulturel stolthed.
Kulturen er på den måde en nøgle til gensidig respekt og en bedre forståelse af de lokale forhold og konflikter, som har betydning for udviklingssamarbejdet – både lokalt i modtagerlandene og her i Danmark.
Som eksempel på dette vil jeg nævne, at Ulandssekretariatet benytter sig af en bred vifte af kulturelle medier for at komme i dialog med vores målgrupper, som i modtagerlandene og Danmark blandt andet er organisationer, fagbevægelsen, dens medlemmer og aktive netværk, studerende, uddannelsessøgende og offentligheden generelt.
De forskellige kulturelle medier, vi tager i brug er fx filmproduktion, koncertarrangementer, udstilling af kunst og kunsthåndværk, udgivelser af trykte inspirationsmaterialer, dvd’er og websites – samt workshops, kunstneriske og faglige udvekslinger, foredrag. I alle aktiviteter lægges vægt på at udførelse og præsentation er udført professionelt og har en høj kvalitet.
Med Ulandssekretariatets oplysningskampagne Fokus på Østafrika i 2007 har 62.000 mennesker været eksponeret for en eller flere af disse kulturelle aktiviteter, som i et kommunikationsstrategisk perspektiv indeholder alle de elementer, der er afgørende for succes: oplevelser, identifikation og kulturmøde.
For vores partnere betyder kulturdimensionen:
At deres land bliver præsenteret ved dets kultur og mange tilbud. Ved at fremhæve hvad landet har at byde på i stedet for kun fokusere på problemerne, kan vi bidrage til en anden og positiv vinkel på bistandsarbejdet, hvor donor og modtager mødes på lige fod. At bruge kunst og kultur til oplysning og formidling er derfor en værdig og ligeværdig måde at lave bistandsoplysning på.
Også i projektforarbejdet inddrages kulturen som en del af kortlægningen af fattigdomsbilledet, ligestillingen, sundheden, miljøet, og menneskerettighederne.
Ved at integrere kulturelle komponenter i projekterne kan vi endvidere synliggøre og støtte kunstnere i modtagerlandene og styrke kulturproduktionen, kulturudbredelsen og dermed selvforståelsen dér. Ved at give kulturen adgang til vores marked bidrager vi også til at styrke kulturindustrierne i modtagerlandene. Den naturlige etablering af kontakter og netværk på tværs af vores lande bidrager også til en positiv styrkelse af den tværkulturelle mangfoldighed.
For donororganisationen betyder kulturdimensionen:
At organisationen og dens medlemmer kan opleve, at samarbejdet skaber værdi for den enkelte og for samfundet og at bistanden således giver mening.
Organisationen oplever at samarbejdet har et ligeværdigt aspekt, der gennem opbygning af gensidig respekt og forståelse kan modvirke kulturelle eller etniske konflikter og styrke samarbejde og solidaritet på internationalt plan.
For donororganisationerne bidrager de kulturelle aktiviteter dermed også til at synliggøre, hvordan organisationen og medlemmerne påtager sig et socialt ansvar. At de kan bygge broer mellem folk og skabe nye fællesskaber på tværs af sektorer og lande.
Det er imidlertid utroligt vigtigt at organisationen er klar til at gå ind i denne form for bistandsoplysning.
Organisationen skal virkelig opleve at udvekslingen af kunst og kultur er ligeværdig for at undgå dynamikken med bistandsgiver og -klient. Det kræver selvfølgelig også at man udvider perspektivet for hvordan man traditionelt leverer bistandsoplysning. Man bør overveje om organisationen er moden til at foretage denne kulturudveksling?
For modtagerne betyder kulturdimensionen:
At bistandsoplysningen fungerer som en anderledes og særdeles sanselig øjenåbner, som rammer bredt.
I lokalsamfundene tager folk godt i mod lokale aktiviteter, som bringer noget nyt til byen. Derfor kan det være en god idé at decentralisere kulturudvekslingen, så man når ud i hele Danmark hvor folk er. Ved at levere kunst og kultur i øjenhøjde er det muligt at nå ud til folk og starte en folkelig debat, som måske endda også når hjem til diskussion i familierne omkring aftensmaden. Og så er man nået langt.