Hårdt arbejde i Nicaraguas palmeolieindustri

Af Unna Küssner, Ulandssekretariatet
5. januar 2015
Mens regnskoven mindskes, vokser plantagerne med palmeolie i antal og størrelse i flere mellemamerikanske lande. Plantagearbejdet er fysisk hårdt, risikofyldt og dårligt betalt.
Lønsedlen her viser, at 14 dages hårdt arbejde - 10 timer dagligt - giver 1333 cordobas (ca. 300 DKK). Det svarer knap nok til landarbejdernes minimumsløn. Foto: Unna Küssner

Det er søndag og ugens eneste fridag, da Ulandssekretariatet er inviteret med til et fagforeningsmøde for arbejdere i palmeolie-industrien i Nicaragua.

Der er omkring 60 deltagere i mødet, som holdes i udkanten af landsbyen Kukra Hill ved den caribiske kyst i den sydøstlige del af landet. Arbejderne har fået lov til at mødes på et tomt landsted, der engang tilhørte forgangne tiders diktatorfamilie, Somoza.

Magteliten præger stadig området, hvor store skov- og landområder er blevet omdannet til plantager, hvor der oftest dyrkes de oliepalmefrugter, man udvinder olien af. I snorlige rækker står palmerne, og de ansatte arbejder dag ud og dag ind med at plante palmestiklinger, rydde ukrudt eller høste frugten med de mange pigge.

Palmeplantagerne vinder frem over alt, fordi udbyttet er op til 10 gange større end ved andre vegetabilske olieplanter, og fordi den nødvendige arbejdsindsats er relativt lav.

I området er der næsten 7.000 beskæftiget i plantagerne, og for tre år siden lykkedes det agroindustriforbundet at forhandle kollektive overenskomster hjem for arbejderne. Overenskomster som indeholder lønaftaler, sygesikring og pensionsordninger.

 

Overenskomsten overholdes ikke

Men der er stadig mange problemer på plantagerne, fortæller forbundsformanden, Antonio Espinoza. Den kollektive overenskomst overholdes ikke, og derfor vil fagforeningen fremlægge realiteterne for plantageledelsen inde i hovedstaden Managua.

På mødet fortæller arbejderne om fast overarbejde uden løn, om hverdagens tunge løft og ødelagte rygge, snitskader og slangebid.

De mange pigge på palmeoliens frugt gør den svær at plukke. Foto: Küssner

 ”De øger hele tiden kravene,”  fortæller en mand omkring de 40 år med garvede træk og kasketten trukket godt ned i panden.

“Tidligere kunne vi have en akkord på 450 planter om dagen, nu skal vi have taget 700 planter på den samme tid. Vi får heller ikke længere en basisløn, hvis vi har forsinkelser på grund af dårligt vejr,” siger han.

En af de yngre arbejdere supplerer:

“Vi får næsten ingen løn, nogle dage tjener jeg 20-30 cordobas (5-7 kr.) om dagen. Det er nærmest ligeså slemt som på Somozas tid,” siger han og vifter med sin seneste lønseddel.

 

Løfter om forhandlinger

Det tager palmearbejderne en hel dag at rejse til hovedstaden. En delegation på seks mand tager afsted for at fremlægge problemerne for plantagens ledelse.

De gør det klart, at fagbevægelsen har tilkaldt arbejdstilsynet. Og parterne bliver enige om at få forhandlinger om lønniveauet, arbejdstiderne og kravene til akkord. Det bliver også aftalt, at der fremover skal holdes et møde en gang om måneden for at sikre dialog mellem parterne og derigennem imødekomme udfordringerne.

Antonio Espinoza er glad for den halve sejr.

”Vi kan ikke acceptere de forhold, der er. Det går langsomt fremad, men vi skal blive ved og ved – for ellers bliver problemerne for store,” siger han.

 


Ulandssekretariatet samarbejder med landsorganisationen FNT (Frente Nacional de Trabajdores) og støtter derigennem agroindustriforbundet Confederación de Trabajadores de la Agroindustria. Samarbejdet har siden 2010 fokuseret på at styrke arbejderne i den uformelle økonomi med at få mere anstændige arbejds- og livsvilkår.

AddToAny

Share/Save