Guld i det grønne vand
Vi besøger reje-kvinderne i fiskerbyen Puerto Morazán en meget varm lørdag. Solens stråler stikker i hovedbunden. Der er helt vindstille. Og sveden pibler frem på panden, da vi står og ser ud over det store grøngrumsede bassin. Nede under overfladen myldrer millioner af rejer rundt.
”I starten var jeg meget skeptisk over for fagforeningens ide om at opdrætte rejer. Jeg syntes, det var fjollet at opdrætte noget, der allerede findes i naturen. I dag kan jeg slet ikke forstå min skepsis, for det er jo blevet en stor succes,” fortæller Dany Gonzales (30). Hun er formand for reje-kooperativet og har været det siden begyndelsen seks år tidligere, hvor fiskeriforbundet CNTMLAC lancerede ideen om at opdrætte rejer på et møde i landsbyen.
Puerto Morazán ligger i den allernordligste del af Nicaragua i Mellemamerika. Det er en lille fiskerby, og det er her, at den lokale fagforening for fiskere fik ideen til at opdrætte rejerne i en slags dambrug. Der er 12 kvinder i reje-kooperativet, og der er gode penge i småkravlet. Børnenes skolegang, hospitalsregninger og afbetaling på lån er blot noget af det, kvinderne har fået råd til ved at sælge rejer. De fleste medlemmer er fraskilte kvinder, som er en af de mest udsatte grupper i samfundet.
Ny tro på fremtiden
Maria smider garnet i og fisker et par gennemsigtige rejer op, som hun stolt viser frem. Ved første øjekast er det svært at forstille sig, at de små sprællende rejer gi- ver kvinderne en bedre fremtid. Men man må ikke tage fejl. Rejerne har betydet, at alle kvinderne i dag har en opsparing, hvor de hver især sætter 200 Cordobas (ca. 49 kroner) ind om ugen. Dany for tæller videre:
”Umiddelbart lyder det måske ikke af så meget. Men for mig har pengene fra rejerne gjort, at jeg kan sende begge mine børn i skole, selvom jeg er enlig mor.”
”I dag har jeg en opsparing, så nu har jeg penge til at betale uforudsete ting som hospitalsregninger og småforbedringer på huset. Udgifter, som jeg tidligere var tvunget til at optage lån for at kunne betale.”
De andre kvinder nikker. Også deres økonomi er sikret af indtægterne fra rejerne, og det har givet kvinderne en fornyet tro både på fremtiden og på sig selv.
Større bassin
Kvinderne stopper ikke her. De er allerede i fuld sving med at udvide bassinet fra 12 til 20 hektar, så de kan øge indtjeningen. Og Dany er optimistisk:
”Jeg er ikke længere skeptisk. Nu ved vi, at der er guld i det grønne vand, og derfor skal vi også nok få gravet bassinet ud.”