Gamle regler stavnsbinder migrantarbejdere

Af Lene Frøslev
7. februar 2014
Migranterne i Qatar er stavnsbundet til arbejdsgiverne under slavelignende forhold. Det skyldes ældgamle beduin-regler. Oprindeligt skulle reglerne sikre beskyttelse. I dag virker de helt omvendt. Oveni skylder mange migranter formuer til lånehajer.

De gamle beduin-regler med navnet Kafala stammer oprindeligt fra traditionerne for arabisk gæstfrihed. Reglerne skulle sikre, at arbejderne blev beskyttet af arbejdsgiveren. Men i dag er det lige det modsatte, der sker.

For at få visum til Qatar skal migrantarbejderne nemlig ’sponsoreres’ af en arbejdsgiver.

Og som sponsor – kafeel – får arbejdsgiveren fuld råderet over arbejderne. Han kan selv bestemme lønnen… og om han vil udbetale lønnen. Han bestemmer, hvor mange timer der skal arbejdes. Hvordan der skal arbejdes. Hvor arbejderne skal bo.

Sponsoren kan også nægte arbejderne at sige det hårde job op og finde et andet. Og hvis arbejderne vil rejse hjem til deres familier igen, skal de først have tilladelse af sponsoren til at rejse ud af landet.

Migrantarbejderne i Qatar udgør op mod halvdelen af landets indbyggere. Foto: Human Rights Watch/Sam Tarling

Dybt forgældede

Migrantarbejderne i Qatar kommer ofte fra fattige landbrugsområder i Nepal og Indien. I deres hjemlande bliver de lovet gode job og høje lønninger af rekrutterings-agenter, der dog først lige skal have mellem 1.000 og 10.000 dollar for at skaffe kontakt til en ’sponsor’ i Qatar. Så mange penge har de færreste. Så ofte er arbejderne nødt til at låne pengene til skyhøje renter på op til 35 procent.

Men løfterne om job til en god løn, der kan betale de dyre lån tilbage, bliver sjældent indfriet.

 

Fagforeninger er forbudt

Sponsoren inddrager som noget af det første arbejdernes pas. Det betyder, at de ikke kan færdes andre steder end mellem arbejdspladsen og de uhumske lejekaserner og arbejdslejre, som sponsoren lejer ud til arbejderne.

Det er almindeligt at arbejde 12-15 timer hver dag, og ofte sørger sponsoren bare for et enkelt måltid mad om dagen.

Det er forbudt for migrantarbejdere at organisere sig i fagforeninger eller på anden måde forbedre vilkårene. Og det har fået den nepalesiske ambassadør til at kalde forholdene ”et åbent fængsel”.

Nogle arbejdere forsøger at stikke af. Men bliver de fanget af politiet uden pas, risikerer de at blive sat i fængsel. Enkelte af arbejderne har held til at opsøge deres lands ambassader i håbet om, at de vil hjælpe dem til at komme hjem.

FN’s internationale arbejdsorganisation ILO har opfordret Qatar til at ophæve Kafala-systemet og kalder migrantarbejdernes forhold for ”tvangsarbejde”.

 

Adskillige overtrædelser

Den internationale, faglige sammenslutning, IFS, har udpeget seks områder, hvor arbejdernes internationale rettigheder bliver overtrådt:

  • Agenter og sponsorer udsteder falske løfter om typen af arbejde
  • Arbejdsgivere overtræder forpligtelser om løn og arbejdsvilkår
  • Kontrakter med migrantarbejdere bliver ikke respekteret i Qatar
  • Arbejdere sætter sig i gæld til høje renter hos rekrutterings-agenter og pengeudlånere
  • Arbejdsgivere tilbageholder migranternes pas
  • Arbejdere er tvinges til at bo i overbefolkede lejre og nægtes at etablere fagforeninger.

AddToAny

Share/Save