lørdag d. 1. maj 2010, kl. 8.26
Gæster fra Asien fejrer 1. maj
Annie Geron fra Filippinerne og Zaw Win Aung fra Burma er på besøg i disse dage, hvor man bl.a. vil kunne opleve dem til 1. maj arrangementer rundt om i landet
De har hver især en masse erfaring med det faglige arbejde, som ikke er ufarligt hvor de kommer fra. I Burma er er fagbevægelsen forbudt og FTUB må derfor operere fra eksil med fare for at blive likvideret af militær-juntaen. I Filippinerne står Annie Geron i spidsen for PSLINKs kamp mod den korruption, der gennemsyrer landet – en kamp der har store personlige omkostninger for hende. Læs mere om Burmas fagbevægelse og Annie Gerons kamp mod korruptionen i i det nye Ulandsmagasin.
Kontakt gerne Ulandssekretariatet for flere oplysninger om gæsternes program i Danmark.