Fotoreportager fra Egypten og Tunesien

Af Katrine Dichmann Christophersen
De to prisbelønnede fotografer, danske Carsten Snejbjerg og egyptiske Ahmed Hayman Hafez, har i flere dage fulgt de egyptiske og tunesiske arbejdere gennem tykt og tyndt og derigennem fået et sjældent indblik i familiernes dagligdag, deres værdier, udfordringer og ikke mindst deres håb om en bedre fremtid. Resultatet af denne rejse er blevet til en 128 siders fotobog, som du kan få et lille smugkig i nedenfor og købes for 50 kroner. Bestil på mail@loftf.dk.

I fotobogen indleder Carsten Snejbjerg med at tage os en tur til Alexandria i Egypten, hvor vi møder de barske smede, der iført klipklappere og med en cigaret i mundvigen smelter jern i temperaturer op til 1.250 graders varme.

Dernæst går turen til Cairos gader, der stadig ligger mørke hen, når drengene fra Abu Ahmeds gadekøkken begynder arbejdet. Her møder vi Mohammed, som Ahmed Hayman Hafez har fotograferet, og som blot er af én af de mange børnearbejdere i Egyptens gader.

I Egypten besøger vi også 22-årige Ibrahim, som udover at være en erfaren maler drømmer om at blive en berømt fodboldstjerne, og Magid på 45 år, der trods sine 26 års erfaring som lærer har en månedsløn på 600 kr.

Foto: Carsten Snejbjerg

Derefter går turen til Tunesien, hvor Carsten Snejbjerg giver os mulighed for at få en indsigt i slagternes liv i den lille forstad Ariana og samtidig se en halalslagtning på tæt hold. Og endeligt møder vi sygeplejersken Kawthar Salhy, der, foruden at være mor til fire, til daglig slås for at redde liv på intensivafdelingen.

Få mere at vide om personerne, nyd billederne, læs fotografernes egne oplevelser og forkæl dig selv med en både æstetisk smuk og ikke mindst interessant fotobog.

Fotobogen kan købes for 50 kroner. Bestil på mail@loftf.dk


Læs forordene til bogen her:

’Håbet om en bedre fremtid i Egypten og Tunesien’ af Mads Bugge Madsen, sekretariatsleder af Ulandssekretariatet

’Den arabiske arbejder i en brydningstid’ af Henrik Als, programkoordinator og ansvarlig for Ulandssekretariatets indsats i Mellemøsten og Nordafrika

AddToAny

Share/Save