Formalisering af Marokkos uregistrerede call-centre skal sikre arbejderes rettigheder

Skellet mellem de ansattes arbejdsforhold i de registrerede og ikke-registreret call-centre i Marokko er stort. Overenskomster i branchen skal sikre bedre vilkår over hele linjen for de ansatte.

Små call-centre har knopskudt i Marokko de seneste 15 år, og branchens vokseværk betyder, at op mod 100.000 marokkanere nu rådgiver personer over hele verden gennem telefonen. Desværre registrerer mange af de små virksomheder sig ikke hos myndighederne, men opererer som uformelle call-centre. Det betyder, at medarbejderne ofte kan kigge langt efter basale rettigheder som sygesikring og ordentlig løn.

I øjeblikket arbejder myndigheder, arbejdsgivere og ansatte på at indgå en overenskomst, der skal lede til mere konkrete arbejdsregler på området.

Ulandssekretariatet støtter den marokkanske landsorganisation, UMT (L'Union marocaine du travail), i arbejdet med at overføre uformelle arbejdere til den formelle sektor og sikre gode arbejdsvilkår for dem.

Se mere om de ansattes vilkår i de marokkanske call-centre her.

AddToAny

Share/Save